Svar: Vil gerne begynde på skemad - 4 mdr.
Hej Pernille
Jeg kan godt forstå du savner din nattesøvn, men du har altså været utroligt privilegeret at din dreng har kunne sove fra kl. 19 til 05-06... det kan du ikke forvente med den alder han har:o) Du skal tænke på at han fysisk også er ved at være så stor nu, at han har behov for mere mad, han bruger sig selv meget mere, bruger energi og forbrænder på en anden måde og det er derfor helt naturligt at han begynder gerne at ville have mad i løbet af natten.
Jeg er derfor ikke sikker på at det er skemad din dreng har behov for, men snarere at du ved at amme ham kl. 23-24 inden du selv går i seng, kunne få ham fyldt op så han kunne sove til næste morgen tidlig. Mad midt om natten behøver han dog ikke, her har I begge brug for at kunne sove. Du kan naturligvis også overveje om det vil være muligt for dig at amme hyppigere i løbet af dagen, så han ikke behøver indhente det om aftenen og natten...
Du kan og må naturligvis godt forsøge med lidt skemad, du skal bare være forberedt på at det jo er meget små mængder til at begynde med. 4-5 tsk og efterfulgt af amning. Det er således ikke noget der vil mætte ham særlig meget i begyndelsen og der vil gå lang tid før du oplever nogen effekt.
Samtidig kan det være lidt problematisk at ...
... give for meget skemad om aftenen fordi tarmsystemet skal arbejde med at nedbryde det og det kan faktisk medføre en endnu mere urolig søvn om natten. Derfor kan det være en fordel at introducere skemaden i løbet af dagen i stedet for.. men igen er børn jo forskellige og du må forsøge dig frem og se hvad der passer bedst til jer.
Vælling kan i princippet springes over og man kan godt gå direkte til grøden. Vælling har dog den effekt at det jo netop fylder godt i maven og barnet får på flasken en ret stor mængde mad. Dertil kommer at far jo kan give en aftenflaske, så mor kan få sovet...
Hvordan tager din dreng imod sine d-dråber? Hvis han her åbner munden omkring skeen, så lyder det som om han er i stand til at mestre teknikken. Dertil kommer så evnen til at føre grød fra læberne tilbage i munden med tungen og synke det, når det kommer til svælget og det kræver lidt teknik og øvelse... igen må du prøve dig frem og se hvordan det går.
Vand gives let af et lille snapseglas og igen kræver det øvelse at lære at drikke af en kop. Han må gerne drikke ½ dl i begyndelsen, men ofte er det meget lidt der kommer ind. Igen er det noget han selv regulerer.
Jeg håber at du kan bruge mine tanker lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
Jern - jerntilskud præmatur
Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:
Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder
Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.
Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".
Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.
Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.
Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.
Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)
Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)
God sommer

