Annonce

Annonce

Brev:

Vil ikke lægges i sengen - tages i opløbet?


25. september 2007

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Vil ikke lægges i sengen - tages i opløbet?

Hej Helen

Vores ellers så rolige og glade dreng er nu 9½ mdr. med alt hvad dertil hører af opvisning af egen fri vilje, morsyge og separationsangst i en eller anden grad :-)

Nu er der optræk til, at "uvæsenet" breder sig til putte-situationen, og det er vi virkelig kede af - især for hans skyld. At han af og til ikke vil skiftes eller sættes i autostol, at han spiser minimalt og meget selektivt, at han græder ved aflevering i dagpleje og helst skal have os i synsfeltet hele tiden, kan vi håndtere, men hvis det at komme i seng nu også bliver et problem, synes vi simpelthen det er synd, så jeg vil høre, hvad - om noget - vi kan gøre for at hjælpe ham.

Der har indtil for få dage siden aldrig været problemer med at lægge ham ned i hans egen seng (på eget værelse de sidste 3 mdr.). Det har varieret lidt, hvor længe han har kartet rundt og hvor megen opmærksomhed og nærvær han har behøvet for at falde i søvn, men han aldrig været ked af at ligge i sengen. Vi har et fast putteritual med små variationer alt efter om far eller mor putter, og derefter har vi vist praktiseret en uordenlig blanding af "se til" og "være til stede" alt efter hans dagsform. Men som sagt stort set problemfrit.

Men i løbet af weekenden oplevede vi om dagen et par gange, at han klynkede lidt allerede ved synet af sengen og spændte som en flitsbue og skreg hjerteskærende, når vi ville lægge ham. Vi ser ham ellers aldrig så ulykkelig, og intet kunne trøste ham, mens han lå der, så vi tog ham selvfølgelig op, hvorefter han faldt til ro med det samme i vores arme og næsten sov. Men han vågnede, når vi lagde ham fra os, og vi kunne begynde ...


Annonce

... forfra.

Det var som sagt til lurene om dagen, så vi tog ham med ind på sofaen eller ind i vores seng, hvor han fandt ro. Prøvede også en tur i vognen, men han begyndte at græde efter en tid (aldrig gjort før) og ville til sidst kun sidde op. Var som om han ikke ville give slip og lade mig ude af syne et sekund. Om aftenen var der ikke noget problem. Men i aftes (mandag) havde problemet bredt sig (i dagplejen havde han selvfølgelig sovet uden at kny i sin vogn).

Min reaktion i aftes var for enhver pris at undgå, at han skulle komme til at forbinde sin seng med et sted, hvor han ikke vil være, så jeg tog ham efter to forsøg ind i vores seng, hvor jeg jo kunne ligge ved siden af ham, og der faldt han i søvn med det samme. Senere kunne jeg bære ham ind uden at han vågnede, og han sov hele natten præcis som han plejer (dvs. skal måske have sutten et par gange eller to, men vågner sjældent helt og er endnu sjældnere ulykkelig).

Nu ved jeg jo ikke, om vi får samme problem i aften, men jeg frygter det, og jeg er i tvivl, om vi er i gang med et skråplan. Skal vi igennem nogle skrigeture i egen seng, fordi det simpelthen hører alderen til? Eller skal vi lytte efter hans nye signal (at han vil tages op og holdes om ham til han sover fast) og satse på, at problemet forsvinder lige så brat som det opstod?

Jeg er, som du sikkert fornemmer, mest tilbøjelig til det sidste for hans skyld (synes simpelthen ikke han har brug for at opleve den angst, han udtrykker), men vil omvendt ikke skabe et nyt problem for ham, fordi han på et eller andet tidspunkt skal lære at falde i søvn alene og i egen seng igen.

What to do?

Venligst
Lene

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Omega-3 og amning

Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.

Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...

Læs mere i Babylex

Babynest

En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.

En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Mange tak for dit gode svar - vi har nu fulgt dine anvisninger og det var en overraskende nem proces - 2 nætter tog det af vænne flasken fra vores datter og nu spiser hun som aldrig før - TUSIND TAK for dit lille skub.

Mange hilsener
Vibeke, mor til pige på 21 måneder


Annonce