Svar: Dagpleje - morgenrutine
Kære Renata
Får de slet ikke noget at spise om formiddagen i dagplejen? Det skal de jo have.... mellemmåltider er vigtige og ingen børn har godt af at gå fra morgenstunden til frokost uden at få noget at spise.
Da Victoria er glad for sin morgenflaske og får en morgenlur der og dermed er mere glad og frisk og har mere overskud, så synes jeg du skal bibeholde denne flaske lidt endnu. Hvis hun så ikke vil spise morgenmad inden I tager hjemmefra, kan hun så ikke få morgenmad hos dagplejer eller alternativt så få en bolle med lidt smør, lidt frisk frugt, ost i stænger osv. om formiddagen inden formiddagslur.
Nogle børn er rigtig kede af skeen i en periode og det handler om at Victoria er ved at være så gammel at hun gerne selv vil deltage og derfor lukker munden, når skeen kommer. Derfor kan det ofte hjælpe i stedet at give hende rigtig mad, og her mener jeg altså en bolle eller lignende, som hun kan sidde med selv. Det kan du også give hende som ...
... morgenmad hjemme, - hvad spiser du selv? Kan hun ikke få det samme som hun ser du spiser?
Jeg tænker at I jo stille og roligt skal væk fra flasker og at begynde at give vælling eller mannagrød i flaske (det er jo også vælling) synes jeg er at gå i den forkerte retning. Hun får jo sin modermælkserstatning og bliver dækket fint ind der og ved siden af skal hun så have rigtig mad. Stille og roligt skal hun jo have mere og mere rigtig mad og flaskerne skal nedtrappes og helt udgå, når hun bliver omkring 1 år.
Så jeg synes altså at du skal lade hende bibeholde sin tidlige morgenflaske lidt endnu og lade hende sove lidt videre om morgenen med den. Når I så står op, så må du vurdere om hun hjemme skal have morgenmad samme med dig og her i en periode tilbydes en bolle med smør, ½ banan og lignende eller det som hun ser du spiser - eller om du skal aflevere hende og lade dagplejer give morgenmad eller formiddagsmåltid, alt efter tidspunktet.
Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.
Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.
Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder

