Brev:
Amning - 3 mdr.

Hej Helen
Allerførst vil jeg sige tak for vores snak i telefonen forleden, beklager ulejligheden. Dog virkede du så kompetent på området at jeg fluks meldte mig ind.
Jeg har lidt uddybende spørgsmål til vores samtale, men indledningsvis vil jeg lige beskrive Sofus.
Han er 3½ måned. Vejede 3680 g og 54 cm ved fødslen, som var helt efter bogen og uden nogen former for indgreb og smertelindring. Han vejede da han var 3 måneder 7,2 kg og målte 66 cm. Vægten steg markant de første måneder for så at gå lidt i stå. Han er kun blevet ammet og i starten uden problemer. Han har fra dag ét haft et effektivt sug og spiser i dag på omk 4-5 minutter. Han tager 9 ud af 10 gange kun det ene bryst.
Han er en meget smilende og opmærksom dreng, som motorisk er helt med. Ruller fra mave til ryg. Er så småt begyndt at gribe efter legetøj og elsker når mor, far eller søster synger. Støtter meget gerne på sine fødder og holder sit hoved selv.
Han græder ikke specielt meget, og har aldrig haft mavekneb eller lignende der kunne give anledning til skrigture. Sover ca. 4 lure pr. dag som varierer i længde mellem ½- 3½ time.
Kommer i seng omk kl 20-21 og står op mellem 6 og 7. Spiser i løbet af natten 1-2 gange. Har generelt mlm. 6-9 ammemåltider i døgnet. Havde dog en dag hvor han kun ville have 4 måltider.
Det lyder alt sammen meget godt synes jeg selv …
…MEN han er virkelig svær at amme efterhånden. Skal vugges delvist eller helt i søvn for så, hvis heldet er med mig, at tage brystet. Jeg synes det er meget hårdt. Dog tømmer han så brystet fint og er igen en meget ...
... tilpas dreng. Jeg har indtil for en uge siden haft held med at amme ham lige når han var vågnet, men den går ikke længere, ligesom han ikke vil ligge ned og ammes.
Min datter som i dag er 4 år, var på lignende måde. Hun tog dog ikke så meget på som Sofus, og vi var altid bange for hendes trivsel. Hun endte med at blive ammet til hun var 1½ år, fra hun var et til stor nydelse. Hun gik direkte fra bryst til rugbrød. Grød havde vi aldrig held med. Jeg er frygtelig nervøs for at det er et lignende forløb der er ved at starte. Han er en stor dreng, men spiser på samme måde. Jeg kan ikke huske hvordan eller hvornår det vendte med min datter.
Har du gode råd til hvordan jeg får den vendt, så jeg bare kan lægge ham til når han viser sult? Jeg tænker hele tiden på amning og er begyndt at drømme om at en flaske vil være lettere. Er det din erfaring, eller er problematikken den samme blot med brystet skiftet ud med flasken? Min datter nægtede totalt flasken. Den dag Sofus kun tog 4 måltider prøvede jeg at malke ud og tilbød det uden held på flaske.
Er det dette der kaldes ammestrejke?
Jeg bliver så bekymret for hans ve og vel. Jeg vil lige indskyde at han de sidste dage er blevet forkølet for første gang og hoster en del.
Jeg vil også høre om jeg må tage og om du vil anbefale nogle gode vitaminer til mig. Jeg er en lille pige. Har allerede tabt mig 4 kilo mere end jeg tog på i graviditeten. Jeg vejer nu 51 kg og er 168 høj. Jeg spiser alt hvad jeg kan, men det rækker ikke rigtig. Taber ligeledes vildt meget hår.
På forhånd tak.
Mange hilsner fra Lone
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Søvn
Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.
Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.