Annonce

Annonce

Svar: Meget ulykkelig dreng om natten


28. september 2007

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Elin

Hvor er det dejligt at høre at begge børn trives så godt og er begyndt at gå rundt:o)

Og så er der det med søvnen og jeres lille dreng. Børn er jo forskellige og hvor nogle børn bare stille og roligt lægger sig til at sove og sover hele natten, ja så har rigtig mange børn behov for at man er der for dem og giver dem ekstra tryghed, når de skal sove og det er aldrig forkert at gøre det. Tværtimod :o)

Det er enormt vigtigt at man som forældre er rolige selv og tager sig den tid det tager, jo mere afslappet og roligt man tager det, jo mere afslappet bliver ens barn også. Det primære formål ved sengetid er derfor at skabe ro, skabe en hyggelig stemning og en atmosfære af tryghed. Og det gør I netop ved at give jeres dreng den fysiske kontakt og nærhed som han har behov for.

Undersøgelser viser at når børn er meget kede af det, føler sig forladt, når deres "separationssystem er vækket" så udløses der stresshormoner i deres hjerne. Når man så beroliger barnet med berøring, så stimulerer man bla. til opioider, der får barnet til at slappe af. Samtidig dannes der nogle forbindelser i barnets hjerne, som sætter barnet i stand til bedre at klare stress-situationer senere i livet.

Så du skal ikke være nervøs for at være der for ham, men faktisk sige til dig selv at du gør det bedste for ham - ikke bare nu, men også på sigt:o) Og så skal du være opmærksom på at I sandsynligvis oplever en ny frustrerende søvnfase omkring 1½ års alderen, så er du forberedt:o)

Med hensyn til at gå, så er det rigtig flot at ...


Annonce

... begge børnene går så fint og det er super at du har købt sko til dem. Det er vigtigt med rigtige sko, nu hvor de skal til at gå mere ude. Lad dem dog fortsat gå med bare tæer og bløde skindsutsko inden døre.

Børns fødder ligner ikke voksnes fødder. For det første er alle børn platfodede og forfoden drejer ofte lidt udad. Det er også normalt at børn kan have fødder der drejer ud eller ind, men alt er jo naturligvis relativt. Da jeg ikke kan se jeres dreng og se om han ligger inden for "normalområdet" så synes jeg det er helt relevant at I drøfter det med lægen, når jeres dreng skal til 12 måneders undersøgelse. Netop lægen er jo også den person som skal give jer en henvisning videre til en børneortopæd, hvis man skønner det nødvendigt. Når man skal se på børns fødder og fodstilling, så er det vigtigt at se på hele kroppen, holdningen, skævheder i hofte, ryg osv. Men som sagt kan det I fortælle sagtens være normalt.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Du må gå ud fra at børnene har en helt naturlig evne til at stoppe, hvis de bliver for trætte og de må derfor gerne gå det de gerne vil. De sætter sig jo ned, når de ikke kan klare mere og det er rigtig fint. Lad dem endelig gå, kravle osv. det de har lyst - det styrer de selv nu. Når de sætter sig på knæ og "ikke gider mere", så er det altså træthed i benene og den skal de have lov til at have, det skal man respektere og ikke presse dem yderligere. Når de så har hvilet lidt, så rejser de sig selv igen og er klar til at erobre verden endnu en gang.

Rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god weekend:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

CE-mærket

Se efter CE-mærket når du køber legetøj

Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.

Du skal også være opmærksom på...

Læs mere i Babylex

Ærter

Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.

Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.

Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.

Ærter indeholder protein, samt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en vidunderlig website - du gør virkelig et fantastisk stykke arbejde.

Karina, mor til dreng 5 måneder


Annonce