Brev:
Børnehavestart , voldsom og omklamrende adfærd

Hej Helen
Min 3½ årige dreng Daniel er startet i børnehaven for et par måneder siden, og i den forbindelse er hans adfærd ændret eller forstærket på en række punkter. Han er blevet mere voldsom i sine udtryk. Han skubber og slår. Han kan også være meget på tværs og trodsig/konfliktsøgende (frustreret!), men det er vist meget normalt for den alder :-). Han har altid været en MEGET livlig dreng, han har ikke nemt ved at håndtere store forandringer, hans dage skal helst ligne hinanden, og der skal gerne være en fast struktur på dagene.
Daniel har som mange andre børn svært ved at håndtere den store omvæltning det er at komme fra dagpleje til børnehave. Men han er længere tid om det end de andre børn der startede sammen med ham. De børn han kendte fra dagplejen blev placeret i et andet hus, og de var de eneste han ville lege med i begyndelsen. Han etablerede ikke kontakt til nogen af de andre børn i starten. De 2 piger han kendte havde ikke den store interesse i at lege med ham længere nu de havde fået så mange andre legekammerater. Det gav udslag i at Daniel blev ret frustreret over deres afvisninger, og jeg har også set ham skubbe til pigerne flere gange.
Efter et stykke tid fandt han sammen med en dreng, Tobias, fra hans egen stue. Han har været i dagpleje sammen med denne dreng tidligere, så de kendte hinanden lidt. Nu er det kun Tobias der duer, og Daniel er meget omklamrende. Tobias leger som regel sammen med en flok drenge, og det er ikke altid at han byder Daniel velkommen i gruppen.
Daniel vil kun lege med Tobias og jeg har en mistanke om at han skubber de andre drenge væk for at have Tobias for sig selv. Jeg ved at Daniel kan være ret voldsom i sine udtryk, jeg har set ham skubbe og slå ind imellem. Da jeg hentede Daniel i går så jeg ham gå sammen med Tobias. Jeg fulgte lidt efter uden at han fik øje på mig. Daniel holdt sig så tæt bag Tobias ...
... at han havde fysisk kontakt med ham hele tiden, d.v.s hans skulder rørte Tobias' hele tiden. Da en anden dreng kom tæt på dem blev han skubbet væk. Jeg har ikke set ham skubbe eller slå Tobias, men jeg kunne forestille mig at han gør det når Tobias afviser ham.
Det er selvfølgelig ikke acceptabel adfærd at skubbe og slå, og vi bruger RIGTIG meget tid på at snakke om det herhjemme. Vi fortæller ham at han ikke må sparke og slå, vi læser bøger der handler om hvordan man skal behandle venner m.v. Hvad kan vi ellers gøre?
Nu er Tobias så vidt jeg kan vurdere en ret stærk dreng, men jeg er alligevel bekymret for hvad Daniels omklamring gør ved ham. Omvendt ville jeg være ked af hvis de skulle skilles ad, da Tobias virkelig er Daniels faste holdepunkt i børnehaven i øjeblikket. Han er den første han spørger efter når vi kommer om morgenen, og hvis han ikke er kommet endnu er det svært at sige farvel til ham.
Jeg er lidt i vildrede med hvordan jeg skal håndtere ham i øjeblikket, for han kan være ret vanskelig. Mit hjerte bløder jo for at jeg kan mærke at han er frustreret og har behov for støtte, men samtidig skal vi jo altså også sørge for at han får opdragelsen med herhjemmefra. Når vi snakker med ham om tingene er han blevet rigtig hurtig til at sige "jamen det gør jeg heller ikke mere" eller "ja det skal jeg nok" - lidt for hurtig, han ved godt at det er det vi vil høre, og så lader vi ham jo nok være i fred.... Mon det nytter noget at snakke med ham om det? Det er jo sjældent at vi selv observerer den voldsomme adfærd hos ham, så vi tager ham jo sjældent på "fersk gerning" så vi kan stoppe ham.
Måske skal det også lige nævnes at han blev storebror for et halvt år siden. Han er meget meget glad for sin lillesøster. Ind imellem kan han være lidt voldsom, men han er mere kærlig end voldsom ved hende. Hun får mange knus og kram!
Med venlig hilsen
CRD
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.
För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!
Tack
/Erika