Svar: Om at krybe og kravle
Kære mor til aktiv dreng
Det lyder som om din dreng er lige ved at have fidusen og som om det ikke varer særligt længe før han begynder at kravle. Du kan hjælpe ham ved at holde ham under livet og hjælpe ham med at rokke frem og tilbage, når han ligger på alle fire, da det er fra rokkende stilling at han lærer at kravle.
Du kan også hjælpe ham med at holde sig på alle fire, ved at lade ham prøve på bare ben eller ved f.eks. at sy et par ruskindslapper på et par af hans bukser. Hvis I har glatte trægulve, så er det lidt sværere at lære, men lapperne kan hjælpe ham med bedre at stå fast på knæene. Et besøg hos nogle der har fastliggende tæpper er også ofte et hit...
Men det lyder som om det nok skal komme og han er rigtig godt på vej:o)
Det er en rigtig fin observation du har gjort dig omkring hans vågne perioder om natten og en rigtig god og sund indstilling at have - at natten ikke har timer nok - det er faktisk meget rigtigt. Han øver sig både om dagen og om natten og så længe han ikke er ulykkelig med bare ligger og tumler rundt, så fred være med det:o)
Med hensyn til rugbrød, så må du meget gerne give ham det og hvis han kan spise 3/4-1 skive af gangen så er det meget flot. Ved siden af skal du dog ...
... fortsat give ham grøntsagsmos, da det er vigtigt at han får grøntsager nok i løbet af dagen også. Grøntsagsmos kan bruges som smørbart pålæg men kan også gives ved siden af og i takt med at han bliver ældre og bedre til at tygge og også skal øve sit pincetgreb, så kan han begynde at få kogte grøntsager i stykker, men det varer nok lige et par måneder endnu.
Jeg er i tvivl om hvorvidt du er overgået helt til flaske nu eller om du fortsat ammer. Derfor er den plan jeg giver her både med amning og flaske. En plan for et 7-8 måneders barn kunne se således ud:
Morgen: Bryst eller flaske
Formiddag: Grød, vand af kop
Frokost: Grøntsagsmos med fisk eller kød, samt rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, vand af kop
Eftermiddag: Bryst eller flaske eller evt. grød. Det kommer an på hvor mange flasker/amninger han når op på ellers i løbet af dag og aften. Ca 4 er passende for hans alder. Kan også her få lidt frugtmos eller frisk frugt i stykker at sidde med
Aften: Grøntsagsmos med fisk eller kød og evt. frugtmos til dessert
Puttes til natten med flaske/bryst
Sen aften: Flaske eller bryst
Håber ovenstående hjælper lidt videre:o) Og så fortsæt endelig den gode gænge I er inde i og rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

