Annonce

Annonce

Svar: Sove igennem - 11 mdr.


30. september 2007

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mette

Det lyder som om at det har været godt for jer at du er begyndt at arbejde, selvom det sikkert er lidt hårdt:o) Det har i hvert fald gjort at I har fået skruet amningerne ned og dermed har fået skabt plads i maven og lyst til mere rigtig mad og det er super godt.

Din datter er dog snart et år og derfor er det ved at være tiden at du får skruet amningerne yderligere ned. Start med at komme ned på 3 amninger, så to og tilsidst kun 1. Den sidste amning der ryger er sandsynligvis den hun får inden hun skal sove.

Med den alder hun har nu, så bør hun kunne sove igennem om natten forstået på den måde at hun ikke behøver blive ammet om natten mere. Når du putter hende med amning kl. 20-21, så behøver hun altså ikke mælk igen før næste morgen tidlig og det er rigtig fint at far tager over. Det lyder også som om at det fungerer godt for de to og som om at jeres datter føler sig tilfreds og roligt med den tryghed far giver. Ting tager tid og tålmodighed må der til...

Jeg synes altså at du skal bibeholde morgen, eftermiddag og aften amning, men helt forsøge at fjerne den sene aftenamning inden midnat. Eftermiddagsamningen kan du bibeholde indtil hun lige er kørt ind i vuggestuen, men ellers så skal den også væk. Og så vil det næste skridt så være at fjerne morgenamningen.

Jo mindre mælk hun får hos dig, jo mere rigtig mad skal hun spise. Det er dejligt at I er glade for amning og der er ingen der siger at du behøver stoppe amning helt, du må meget gerne amme. Du skal dog være bevidst om at hun skal have plads i maven til mere rigtig mad, som ...


Annonce

... sikrer at hun vokser og tager godt på og gør hende mæt, så hun også sover bedre, når hun sover:o)

Planen jeg sendte dig tidligere passer stort set stadig væk:

Tidlig morgen 06: Amning

Morgen 8: Havregrød eller øllebrød, vand af kop

Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ½ banan eller anden frisk frugt, evt. lidt frugtmos, vand af kop

Puttes til formiddagslur i barnevogn

Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, Grøntsagsmos og grøntsager i stykker, rester fra aftensmaden som frikadelle, kylling, godt kogte pastaskruer mv. Vand af kop


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Puttes til middagslur

Eftermiddag 15-16: En portion tykmælk med lidt rugbrødsdrys, frugtmos, friske bær, ½ bolle med smør at gnave i. Vand af kop

Sen eftermiddag 16.30-17: Her kan du bibeholde amning indtil hun er kørt ind i vuggestuen. Det er en dejlig måde for jer at mødes på. Men ellers forsvinder denne amning også. I stedet kan du servere en lille tallerken med lidt forskelligt grønt, - ærter, majs, rød peberfrugt, agurk, avokado og lignende.

Aften 18: Mere og mere familiemad, spiser altså stort set det samme som I andre, naturligvis tilpasset i en konsistens som hun kan kapere. Vand af kop. Evt. lidt frugtmos til dessert.

Ammes og puttes til natten ca kl. 20

Sen aften og nat: Vand, hvis tørstig, ikke mælk.

Så det er som sagt rigtig dejligt at du gerne vil amme meget og det må du også gerne blive ved med, der skal dog lige skrues lidt mere ned, nu hvor hun nærmer sig et år:o)

Håber ovenstående hjælper jer lidt videre, fortsæt endelig den gode gænge og fint at far tager over som han gør.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Madpakke og børn

Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.

Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)

Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...

Læs mere i Babylex

Sikkerhed i hjemmet

Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.

Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.

Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.

Gå...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Jeg havde i en periode lidt problemer med at amme og var egentlig ved at smide håndklædet i ringen, men Helen sagde de rigtig ting som gjorde at jeg fortsatte og det er jeg rigtig glad for i dag ...

Camilla Martin


Annonce