Svar: Daglige måltider
Kære Mette
Planen du har sendt lyder rigtig fin i forhold til et 8 måneders barn. Det er vigtigt at han fortsat får sine flasker og de 3 flasker med gennemsnitligt 500-650 ml mme er hvad han har behov for ud over sin skemad.
Først i 9-10 måneders alderen bør du begynde at skrue yderligere ned og kan her give 2 flasker dagligt, - han har dog fortsat behov for min 400ml mme daglig for at få sit jernbehov dækket og dette er hans behov indtil 12 måneders alderen.
I denne alder kan han også begynde at få lidt mere komælk og du kan således nogle gange om eftermiddagen tilbyde ham en portion tykmælk eller lignende som eftermiddagsmad. Det er i denne alder at han også begynder at have behov for at få ½ bolle med smør at gnave i en gang imellem, med den alder han har nu er det fortsat vigtigt at du giver grøntsagsmos og grød ved siden af mad i stykker. Han skal bruge alt for meget energi på at tygge sig igennem maden selv og når ikke at ...
... blive mæt nok før han er for træt og mister interessen.
Det er fint at du forsøger at tilbyde lidt frugt, et stykke brød og lignende en gang imellem som han selv kan sidde med og så kommer interessen stille og roligt, men lige nu er det fint at holde det på det niveau og planen er fin og alderssvarende.
Selvom det er lidt træls at han har afføring tidlig morgen og vågner af det, så er det altså fortsat vigtigt at bibeholde den sene aftenflaske, så han får sit mælkebehov dækket og jeg tænker at I i løbet af den næste måned eller to, så vil kunne begynde at skære den væk.
Vælling ændrer ikke på hans mælkeindtag, det kan måske mætte lidt mere, men det er ikke det, der er problemet hos jer. Han har brug for 3 flasker dagligt, så længe han ikke er mere end 8 måneder gammel.
Så tro på at han selv har en naturlig evne til at sige til og fra og fornemme hvad han har behov for. Det lyder rigtig fint alt sammen.
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Brystbetændelse
I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.
Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.
Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

