Svar: Tynd mave - 7 mdr.
Hej med dig
Det gør mig ondt at høre at din datter har været så medtaget af diarré og det er godt at I har fået sendt afføringsprøver af sted og her fået at vide at der ikke er tale om en mave-tarmvirus. Jeg vil dog sige at hvis det fortsætter skal du måske drøfte med lægen om det vil være relevant at få sendt en ny afføringsprøve til undersøgelse...
Det er dog ikke udsædvanligt at børn netop i overgangfasen kan få skiftevis lidt problemer med hård mave og tynd mave. Jeg ved at din datter tidligere har haft tendens til hård mave og du skriver at dette også begyndte med det og i den forbindelse tænker jeg at du naturligvis skal sikre dig at hun kommer helt af med sin afføring. Er det store mængder tynd afføring der kommer ud eller er det mere ligesom om der driver lidt tynd vand ud i bleen hele tiden? Jeg spørger fordi hvis det er sidstnævnte, så synes jeg du skal tale med lægen om, hvorvidt din datter fortsat kan være forstoppet.
Man oplever (dog sjældent) det man kalder obstipationsdiarre, hvor der kan stå en lidt hård klump af afføring og stoppe i tarmene og her ved siden af driver så den vandige afføring som naturligt forveksles med diarré. Her vil man nogle gange gå ind med en klyx i endetarmen og på den måde få løsnet den afføring der står og få sat gang i barnets tarme. Jeg tror dog ikke umiddelbart at det er tilfældet hos jer, men det er da værd at du drøfter det med lægen, hvis det fortsætter.
Derudover er det fornuftigt nok at se på indtaget af mad. Det er fortsat meget vigtigt at du giver ...
... variation i kosten og tilbyder så meget forskelligt som muligt. Kog vandet du bruger, både det du giver af kop, men også hvis du giver flaske.
Lav grøntsagsmos af de lidt mildere grøntsagstyper som kartoffel, squash, gulerod, blomkål og lav også havregrød og en gang imellem risgrød som er mildt for maven. Brød er godt og du må gerne give din datter lidt brødskorper, tvebakker og lignende at sidde med. Banan er også godt og så er revenæble på grød eller på en lille portion A38 eller tykmælk også en god idé.
I takt med at hun bliver ældre, så modnes hendes tarmsystem stille og roligt og det er fint at du er opmærksom, men samtidig skal du ikke begynde at sætte hende på diæt. Lad være med at give hende meget af bestemte ting, men forsøg at give hende lidt af det hele. Hun kan bedre tåle det og vende sig til det, hvis hun får lidt af gangen.
Jeg kan godt forstå du tænker på allergi, men umiddelbart lyder det ikke som dette. Hun har fået flaske i et stykke tid og burde derfor ikke pludselig reagere på det og det er jo begrænset hvor meget komælk du har introduceret hende for med den alder hun har... det lyder heller ikke som om at hun har andre symptomer som peger i retning af allergi.
Så mit råd er altså at hvis hun fortsat har meget vandige og hyppige afføringer, så synes jeg du skal drøfte med lægen igen, evt. få sendt ny afføringsprøve og tale med lægen om idéen ved at give et klyx. Men ellers så tænker jeg at det er via kosten du skal forsøge at få skabt balance i maven igen.
Fortsat god bedring med hende:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder

