Annonce

Annonce

Svar: Søvn og amning af min søn på 2 mdr.


2. oktober 2007

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære S's mor

Det lyder rigtig fint, hvis du kan få S til at sove mere ved at amme ham sen aften og din formodning kan faktisk godt være rigtig. Der er forskel på børn og hvor nogle børn sover betydeligt længere på en flaske modermælkserstatning, så er der faktisk også børn som sover kortere. Dette skyldes formentlig at barnets tarmsystem skal arbejde ekstra for at nedbryde erstatning, hvor modermælk er noget lettere at fordøje og hvor nogle børn så oplever at de giver ro i maven - ja så er der altså andre som bliver mere urolige af det.

Selvom du har oplevet ikke rigtig at have mælk nok, så har din dreng jo taget rigtig fint på og måske du lige nu er inde i en periode, hvor din mælk bare passer rigtig godt til hans behov og det er fint at du derfor prøver at amme så meget som muligt. Hvis det så viser sig at han en gang imellem har behov for supplement med en flaske og du har brug for en pause, så kan han jo få sin flaske.

Med hensyn til amning, så lyder det som om at S er rigtig god til at regulere sit behov og det er rigtig fint at du, når han græder og bliver lidt frustreret over det ene bryst, så tilbyder ham det andet. Hvis du oplever at der fortsat er masser af mælk i første bryst, så kan du nogle gange snyde ham til at tage det samme bryst igen ved at lægge ham til i ...


Annonce

... tvillingestilling. Men hvis du fornemmer at det er når han er ved at være færdig med at spise, at han protesterer og så fint tager imod den anden side, ja så giver du ham bare den anden side.

Det er fint at amme fra begge side, da du jo så får stimuleret begge sider godt ved hver amning. Nogle gange vil han kun tage toppen fra side nr 2 og andre gange vil han spise i længere tid og det er helt okay. Hvis han kun har taget toppen, så er det den side du starter på næste gang du så lægger til.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Jeg tænker at han nye måde at spise på måske er årsagen til at din mælk nu mætter ham mere og giver ham lidt mere ro...?

Med hensyn til amning og svøb så er det ikke noget du behøver gøre hele tiden og både dag og nat. Det er en vurdering efter hvordan han virker, hvor rolig han er og om du skønner at han kan sove bedre, hvis han svøbes. Det er vigtigt at han ikke er svøbt hele tiden, da han jo også skal bruge sig selv og sin krop, når han er vågen skal han ligge både på siden og på maven og træne sin ryg og sine muskler. Så du skal ikke svøbe ham hele tiden, men gøre det, når du fornemmer at det er nødvendigt for at han får sovet og dermed kan sove mere end ½ time af gangen. Han har jo brug for sammenhængende søvn for at trives.

Håber uddybningen her hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke og god weekend:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Brystbetændelse

I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.

Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.

Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...

Læs mere i Babylex

Tvillinger og trillinger

Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.

Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de gode smid-sutten-lidt-væk-råd. Det er gået over al forventning. Barnet har nu kun sut om natten og i yderste fortvivlelses-tilfælde - og det accepterer han faktisk. Godt du findes! Vi manglede lige det der bløde spark i måsen :)

Tak fra en glad mor


Annonce