Annonce

Annonce

Brev:

Min datter vil ikke spise - 16 mdr.


2. oktober 2007

Alder:
16 mdr.

Min datter vil ikke spise - 16 mdr.

Kære Helen,

Jeg er efterhånden desperat efter et par gode råd. Det drejer sig om min datter på ca. 16 måneder, som siden hun skulle gå fra bryst til skemad har haft store spiseproblemer. Amningen fungerede altid upåklageligt, og hun havde meget svært ved at vænne sig til rigtig mad, med det resultat, at hun tabte sig 2 kg. fra hun var ca. 5 måneder til hun var 8 måneder (med massive søvnproblemer til følge). Det blev der dog rettet op vha. masser af Nestle grød med masser af ekstra fedtstof, som hun spiste en overgang, men som hun dog hurtigt mistede interessen for igen, efterfulgt at perioder hvor hun nærmest ikke spiste noget som helst.

Måltiderne har således altid været en kamp, men igennem længere tid har de decideret udviklet sig til et mareridt, hvor jeg nærmest skal narre hende til at spise – gerne hjulpet af en bog eller andet legetøj, som kan holde hende beskæftiget for en stund, så hun ”glemmer”, at hun spiser. I det øjeblik hun mister interessen for bogen, lukker hun munden i som en østers og åbner den først igen, når hun får noget andet, der kan holde hende fanget. Hun vil kun spise med mig, nægter konsekvent at spise med sin far.

Hun er ellers et generelt med glad og super-aktivt barn. Det virker som om hun ofte for travlt til at spise, og hvis der sker for meget uvant omkring hende, kan jeg ligeså godt opgive at få mad i hende. Men selv når hun er i vante omgivelser, er det en virkelig en KAMP at få hende til at spise. Hun nyder ikke maden, det er som om det er et nødvendigt ondt, som hendes mor har fundet på. Det interesserer hende simpelt hen ikke.

Hun spiser sjældent selv, engang imellem kan jeg få hende til at tage en ske eller gaffel i hånden, men det ender som oftest med at hun bare leger med maden, uden at tage maden i munden. Tit ender det med at hun skubber maden væk, spytter maden ud og i det hele taget er meget afvisende overfor maden - selv når der er gået lang tid siden hun har spist og burde være sulten. Den letteste måde at få mad i hende er ved at liste det ind i munden, mens hun leger.

Hun er også kræsen, spiser fx ikke kartofler (i nogen som helst form) eller kogte grønsager i det hele taget, havregrød, rugbrød, leverpostej eller andet jeg har indtryk af andre børn gerne spiser. Det eneste hun spiser nogenlunde uden problemer er pasta, ris, couscous, og pølse. Hun har stadig ikke kindtænder, så det virker som om hun har svært ved at tygge maden, hvorfor jeg ofte piller skorpen af brød, skindet af pølsen mv.

Jeg stoppede med amningen, ...


Annonce

... da hun var ca. 11 måneder. Siden da har hun fået en flaske erstatning ved sengetid – hvor hun imidlertid kun drikker ca. 70 ml. Jeg vil gerne vænne hende af med flasken, men omvendt er det en måde at sikre, at hun i det mindste får en smule jern og nogle kalorier inden sengetid.

En typisk dag ser således ud:

Morgenmad:
Indtil for nyligt har morgenmaden har været meget hellig, hun har spist en nogenlunde stor portion øllebrød med masser af smør. For ca. en uge siden begyndte hun imidlertid at nægte at spise det og siden har jeg kun formået at få lidt yoghurt – iblandet cremefraiche for at få energiprocenten op - i hende.

Frokost:
Inden hendes middagslur får hun et stykke franskbrød eller en halv bolle med masser af smør, eller alternativt en banan.

Eftermiddag:
En times tid efter hun er vågnet, får hun tilbudt lidt mad – enten brieost, hytteost, pasta, pølse/bacon, avokado eller hvad jeg nu har i køleskabet – nogle gange spiser hun, andre gange ikke…

Aften:
Her får hun som regel pasta, ris, couscous – med masser af olie – en pølse, kødbolle, bacon, fishfinger, ommelet. Hver gang jeg har forsøg at eksperimentere med at lave fx boller i karry, tomatsovs, supper mv har hun blankt afvist det. Nogle gange efterfulgt af en portion yoghurt.

Sengetid:
Ca. 70 ml Nan

Hun har holdt en nogenlunde stabil vægt på ca 10 kg de sidste mange måneder. Den eneste grund til at hun ikke er radmager, er, at jeg bruger store mængder olie og smør i alt, hvad jeg serverer for hende.

Mine spørgsmål går selvfølgelig på, hvordan jeg får hende lært at spise – og spise selv? Jeg overvejer kraftigt at ”tage en kold tyrker”, simpelt hen lade hende bestemme og ikke lege med hende under måltiderne… Også selvom det så må betyde, at hun ingenting får i maven, og at hun så må gå sulten i seng. Måske det vil lære hende at spise efter et par dage…?

Og hvordan får jeg skabt mere variationen i maden? Hun får en meget ensidig kost, som jeg gerne vil udvide med andre fødevarer, men jeg oplever hun afviser alt ukendt…?

Med til historien hører, at vi bor i udlandet, og at jeg har hende hjemme hele dagen, hvilket ikke just gør problemet mindre belastende for mig. Vi er kommet ind i en ond cirkel, som jeg ikke ved hvordan jeg skal bryde. Flere sundhedsplejersker har sagt til mig, at børn ikke sulter sig selv, men jeg har altså flere gange oplevet, at min datter ikke har spist i timevis, uden af den grund at vise interesse for mad.

Med håb om et eller flere rigtig gode råd….

En fortvivlet mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Flyverdragter til børn

Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.

Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...

Læs mere i Babylex

Vitaminer præmatur

Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:

D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:

Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.

Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.

Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!

Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.

Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!

De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.

Familien S


Annonce