Annonce

Annonce

Brev:

Operation - nedtrappe amning eller kold tyrker?


3. oktober 2007

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Operation - nedtrappe amning eller kold tyrker?

Hej igen…

Tusind tak for dit svar, som jeg har taget til mig. Jeg skriver lige lidt hurtigt igen, da der er opstået en ny situation, jeg har behov for at få afklaret rimelig hurtigt.

Med hensyn til det du skrev sidst – far har forsøgt at give MME og MM og kamillete…ja alt.. i flaske til natten – det fungerer fint om dagen – men til natten er det kun mor der duer! Min datter skriger indtil jeg kommer hjem og hun kommer over i mine arme. Når jeg er hjemme med hende om dagen søger hun brystet mange gange – især når hun begynder at blive træt. Det er ikke altid jeg kan ”spise hende af” med grød.

Den plan du skrev til mig indeholdt 6-7 amninger – jeg ammer pt. ca. 6 gange i døgnet, men jeg synes det virker som mange gange (også når jeg sammenligner med dem i mødregruppen + veninder….hvilket jeg ved man selvfølgelig ikke MÅ sammenligne!!;-)).

Du skriver at jeg skal sørge for, at hun får meget fysisk kontakt om dagen. Vi putter og hygger rigtig meget om dagen, og hun bliver også båret rundt og vugget, så der er hun godt tilfreds. Du skriver jeg evt. kan lægge hende hos os om natten, så hun får kontakt, hvis hun er ked. Dette har vi forsøgt, men hun ligger sig med det samme om på siden og sutter på alt og klynker efter brystet…..det synes jeg jo også er synd……..så er det svært ikke at give efter. Vi har heldigvis efterfølgende haft nogle nætter ind imellem, hvor hun sover fra kl. 24 – 5.30, hvor hun så er blevet ammet, så håber det langsomt ...


Annonce

... kommer.

Nå, men nu til sagen! Jeg er netop blevet indkaldt til en større knæoperation om en måneds tid. Det er en operation, som jeg bliver nødt til at få foretaget nu. Det er i generel anæstesi, men de regner med jeg må komme hjem igen om aftenen. Min svigermor kan være her og hjælpe med den lille, når min mand er på arbejde, da jeg de første dage skal holde mig helt i ro og herefter kun kan humpe rundt på krykker nogle uger.

Det er jo dejligt! Men jeg er blevet informeret om, at de første 3 dage, vil jeg have meget ondt og have behov for stærkere smertestillende medicin (formentlig ketogan). Dette vil jeg naturligvis ikke risikere, at min datter får gennem modermælken….så hvad gør jeg? Jeg vil gøre det, der er allerbedst for min datter – men hun vil jo helst have brystet…
Spørgsmålet er, om jeg skal begynde at nedtrappe amning nu (hvilket vil være synd for hende, og jeg har ikke noget imod at amme nogle måneder endnu) eller hvad?

Hvis hun skal have flaske i de 3 dage efter operationen, tror jeg hun vil være RIGTIG ked af det, når hun er vant til at få bryst og forbinder så stor en ro og tryghed med det. Jeg synes ikke rigtig, at der er nogen god løsning…;-( Overvejer at malke ud nu, og hun så kan få det – måske det er mere trygt for hende, hvis hun kan smage det er min mælk!? Men frygter bare de dage bliver forfærdelige, hvis jeg både ligger og har rigtig ondt og hun skal nægtes brystet…Kan du hjælpe med nogle forslag?

Mange hilsner

Den ammende mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Muslingeskaller - brystvorte

Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.

Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...

Læs mere i Babylex

Appetit

Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.

Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.

Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Åhh, det er altså skønt at starte ugen med et svar fra dig ;) Tusind tak!

Og ha en rigtig god uge

Fra en førstegangs mor


Annonce