Brev:
Nattisseri er måske blevet en vane?
Hej Helen
Jeg skrev til dig for en lille uge siden angående min datter, Asta, som var begyndt at tisse i bukserne flere gange dagligt og også om natten. Først og fremmest tak for den hurtige respons.
Tisseriet stoppede allerede samme dag jeg skrev til dig og hun tisser ikke i bukserne mere - hverken hjemme eller i børnehaven. Jeg tror bestemt ikke det har været fysiologisk. Til gengæld er hun fortsat med at tisse i sengen en enkelt gang om natten. Hun tisser ikke bare lidt, men er plaskvåd, når hun grædende kalder på mig.
Jeg bliver naturligvis ikke sur på hende, men siger i stedet, at det da også er ærgerligt og ubehageligt med våde bukser osv. Når jeg spørger, hvorfor hun bliver ked af det, siger hun "fordi jeg ikke kunne lade være at tisse". Forklarer at det ikke gør noget - at det kan ske, og hun bliver ok igen. Hun vil efterfølgende gerne ind hos mig/os (når faren er hjemme), og får lov.
Da hun også tissede om dagen, talte jeg med hende om, at jeg tror, at hun måske er begyndt at tisse i bukserne, fordi det er svært at far er væk samt at være storesøster. Omkring ...
... nattisseriet ved jeg dog ikke, om det er psykisk eller snarere er blevet en vane for kroppen efter snart 10 dage? Eller kan det ubevidst være et middel til at komme ind i vores seng.
Prøver bare at være der for hende og hjælpe hende til at sætte lidt ord på, og sagde til hende i morges, at hun selvfølgelig gerne må komme ind til mig om natten - også selvom hun ikke tisser i sengen.
Hun virker faktisk glad igen og slet ikke så træt, sur og udkørt som forrige uge, hvor dagtisserierne stod på. Jeg er i tvivl om, hvor meget jeg kan gøre for at komme nattisserierne til livs. Jeg har ikke lyst til at nægte hende at komme ind hos mig om natten - hun trænger nok til trygheden. Hvad tænker du om nattissreiet - er det blevet en vane...? Et råb om noget? Blot noget der hænger sammen med hele den førbeskrevne situation og dermed noget der som dagtisseriet går i sig selv?
Er der noget jeg evt. kan gøre/sige til hende udover at hjælpe med at sætte ord på hendes følelser osv.? Og egentlig sært, at de hyppige vandladninger om dagen gik så hurtigt i sig selv igen..
Hilsen den bekymrede mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor