Svar: Separationsangst eller?
Kære Jane
Det kunne godt lyde som om din dreng er i begyndende separationsfase, men også som om I skal finde det helt rigtige tidspunkt at putte ham på. Han lyder som en dreng der meget hellere vil følge med i verden end sove, når tid er og derfor er det vigtigt at I for det første prøver at stimulere og aktivere ham så meget som muligt i de vågne timer og samtidig ikke forventer at han sover alt for meget.
Det vil være passende at sove to gange dagligt, en formiddagslur og en lur over middag. Det vil være rigtig godt at du giver ham al den fysiske kontakt du kan i løbet af dagen netop fordi han har den alder han har og samtidig skal han også stimuleres mentalt.
Jeg vil foreslå dig at du starter med at sætte ham op i barnevognen, når I kører og han skal sove, så han kan sidde og følge med i verden, kigge ud og få sit behov for oplevelser stimuleret. Når han så begynder at vise træthedstegn, så lægger du ham ned, putter ham og lader ham så sove i vognen.
Det vil være godt med 4 måltider mad i løbet af dagen og det er helt normalt at han ikke kan finde ud af at tygge noget med klumper. Ofte anbefaler jeg faktisk at man giver tingene mere adskilt. Det er fint at I forsøger med lidt fint hakket kød eller fisk i grøntsagsmosen, men prøv derudover også at give ham noget som han selv kan sidde med i hånden. Brødskorper, kogte broccolibuketter, blomkålsbuketter og lignende som han sidder med og øver sig med, opbløder i spyt osv. og ved siden af får han så sin mos, der er godt most.
Det samme når han begynder med rugbrødshapsere, giv ham hapserne ved siden af grøntsagsmosen, så mosen er det han kan kapere og som fylder og mætter, hapserne kommer ud over og i starten er det kun øvelse i at tygge noget.
En plan for et barn på 7-8 måneder kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Amning
Morgen 8: ...
... Havregrød, vand af kop
Formiddag 9.30: Stykker af brød, agurk, frisk frugt, evt. lidt frugtmos, vand af kop
Puttes til formiddagslur i barnevogn, evt amning inden putning og starter med at sidde op i vognen.
Frokost 12: Grøntsagsmos med lidt kogt kød eller fisk. I kan også give mosen adskilt og så ved siden af forsøge med små stykker af det inderste af en frikadelle (kød eller fisk) og stille og roligt omkring de 8 måneder begynde med små rugbrødshapsere, godt kogte pastaskruer osv. Altså noget han får i stykker ved siden af sin mos og ikke blandet sammen. Vand af kop
Puttes til middagslur ca kl. 13.30, evt. amning inden lur og starter med at sidde op i sin vogn.
Eftermiddag 15-16: Grød, flerkornsgrød eller lignende, evt. lidt frugtmos, frisk frugt at sidde med i stykker. Vand af kop
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og mere og mere af jeres mad. Prøv også her at give ham noget af det I spiser i hånden, så han selv sidder med noget imens I så giver ham moset mad ved siden af. Han må gerne få sovs og mad som smager af noget og det er helt okay at I blender det, så han bliver mæt og får smagsvariation på den måde og så øver sig ved at sidde med noget selv. Vand af kop
Puttes til natten med amning ca kl. 19.30-20
Sen aften 23-24: Amning
Nat 24-06: Så vidt muligt ikke bryst.
Separationsfasen er en svær tid, men det er som du skriver vigtigt at være der for ham og give ham den tryghed han søger. Samtidig er det dog en alder, hvor han netop ofte vil søge brystet mere og det må han også gerne, det er bare vigtigt at det så er om dagen, efter at han har spist godt og at I ikke kommer ind i en periode, hvor han begynder at indtage mere og mere mælk om natten og derfor spiser mindre om dagen...
Jeg håber mine tanker hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke og rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Tandbørstning
For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.
Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.
Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.
Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!

