Annonce

Annonce

Brev:

Søvn - 11 mdr.


4. oktober 2007

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Søvn - 11 mdr.

Hej Helen,

Har skrevet til dig tidligere vedr. Carl's søvn (eller nærmere mangel på same)! Og siden det bare bliver værre og værre, må jeg lige høre dig om et evt godt råd igen. Carl er nu 11 mdr (korrigeret 9 mdr) - og en "standard"-dag/-nat ser nogenlunde ud som følger:

kl. 05.30: Ammes - og falder som oftest rimeligt hurtigt i søvn igen

kl. 07.00: Vågner igen - vi står op

kl. 08.00: Morgenmad

kl. 09.30: Han bliver træt, så vi putter til formiddagslur. Han sover præcis 30 min.

kl. 11.30: Frokost

kl. 13:30: Han bliver træt igen - sover præcis 30 min.

kl. 15:00: Frugt osv.

kl. 17.30: Aftensmad

kl. 18:00: Starter putteritualet med nattøj, godnathistorie mm.

kl. 19.00: Ammes og puttes

kl. 20.00: Sover

kl. 20.00 - 03.00: Vågner mange gange ved at sætte sig op og klynke. Får sutten og puttes igen. Sover som oftest hurtigt igen.

kl. 03.00: Vågner og holder fest en times tid.

Og så forfra igen.... (tiderne kan selvfølgelig variere lidt!)

Selve aftenputningen er rimelig anstrengende. Det går fint indtil han skal ammes - så bliver han meget livlig og ganske umedgørlig. Det resulterer for det meste i, at han bliver så sur, at vi må gå rundt med ham på armen, for at få ham til at falde ned igen. Andre dage er det iorden med ham at blive lagt i sin seng - men han karter rundt som en grillkylling... indtil han bliver overtræt og ked af det. Og så tager vi ham op og går rundt med ham, til han falder i søvn.

Som du kan se sover han om natten fra ca. 20.00 - 07.00.... men med ret mange afbrydelser. Han er ofte vågen 1 times tid midt på natten. Han snakker, leger med bamsen, rejser sig op, kravler ...


Annonce

... rundt i sengen, råber osv. Han bliver sur og gal, hvis vi prøver at putte ham! Vi har også prøvet at tage ham over i vores seng, men med samme resultat... han leger videre og kravler rundt på os, og bliver tosset hvis vi forsøger at putte ham.

I løbet af dagen sover han ofte kun sammenlagt 1 time. Han vågner MED GARANTI når han har sovet 30 min (Vi kan stille uret efter det!). Vi har prøvet ALT for at få ham til at sove lidt længere... vi har gået tur med barnevognen, ligget med ham på brystet osv. I løbet af dagen falder han aldrig i søvn selv. Dvs. at han aldrig er blevet lagt i sin barnevogn/seng for derefter at lægge sig til at sove ved egen hjælp. Han skal vugges i armene, synges for, puttes med mm. for at falde i søvn.

Helt fra fødslen har vi på Neonatal afdelingen brugt mange timer med ham på brystet - og det gør vi jo altså stadig i løbet af dagen. Men det er efterhånden ved at drive mig til vanvid, at jeg ikke har en pause fra ham i løbet af dagen. Den halve time han sover, ligger jeg jo sammen med ham. Og når han sover så lidt, som han gør, bliver han meget hurtigt overpylret, og vil kun hænge på armen. Selvom jeg forsøger at sætte ham i køkkenet når jeg laver mad, tage ham med på badeværelset, når jeg bader osv., så skriger han til han igen kommer på armen. Det er ganske, ganske udmattende.

Det er ved at drive mig helt og aldeles til vanvid, at han ikke vil sove længere i løbet af dagen. Det fylder rigtigt, rigtigt meget i min bevisthed - og det kan han sikkert sagtens mærke... men hvad kan jeg gøre?! Håber du har et godt råd - eller et par tips og trick til at gøre dagen mere udholdelig :o)

Med venlig hilsen Caroline

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Navlestrengsblod - stamceller

Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.

I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...

Læs mere i Babylex

Graviditet

Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.

Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.

Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen..

Jeg er så glad for du ikke er længere end et tryk på powerknappen væk... tak for din brevkasse!!

Jeg har virkelig brug for dine råd og viden.

Hilsen
Thilde, mor til Louie 7 måneder


Annonce