Svar: Søvn - 11 mdr.
Kære Caroline
Jeg kan godt forstå du trænger til sammenhængende søvn og jeg tænker at det gør lille Carl jo så bestemt også. Samtidig tænker jeg at det lyder som om at han har rigtig svært ved både at overgive sig til søvnen og samtidig også at komme videre i søvnfaserne, når han så endelig sover.
Når jeg ser jeres plan for dagen, så tænker jeg umiddelbart at Carl får for lidt mad. Jeg kan ikke se hvor store portioner han får, men jeg synes det vil være godt, hvis du kan få ham til at spise mere og hyppigere. Derudover så tænker jeg at det vil være en mulighed at I nu forsøger at lade ham sove 1 gang dagligt, at han måske ville drage fordel af at sove måske 1½ time i stedet for kun at sove ½ time x 2... det er et forsøg værd. I givet fald kunne han så lægges til middagslur kl. ca 12-12.30.
En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen kl. 08.00: Havregrød med mælk på og mælk af kop
Formiddag 9.30-10: ½ bolle med smør, ½ banan, frugtmos med mælk, eller frisk frugt, bær. Vand af kop.
(Du kan forsøge om formiddagsluren kan undværes ellers er det fint med ½ times lur her efter formiddagsmåltid)
Frokost 11.30-12: Rugbrød med forskelligt pålæg, tilbehør af aftensmad, det kan være stykker af frikadelle, eller godt kogte pastaskruer. Har I fået lasagne eller lignende en dag og der er en rest tilbage af det, så må han også gerne få det. Giv ham evt. grøntsagsmos ved siden af for at få ham fyldt ekstra godt op. Vand af kop.
Puttes til middagslur kl. 12-12.30 hvis ...
... formiddagsluren er sprunget over og ellers kl. 13.30-14, hvis han har sovet lidt om formiddagen
Eftermiddag kl. 15:00 ½ bolle med smør, en skål tykmælk med frugtmos, ½ banan eller lignende, frisk frugt at sidde med. Vand af kop. Lidt frugt alene gør det ikke, han har brug for mere ned i maven.
Aften kl. 18: Aftensmad som er det samme som det I får. Det vil sige kød, fisk, ris, pasta, sovs af forskellig slags, grøntsager i stykker og moset, så det fylder i maven. Får vand af kop til og slutter med en portion frugtgrød med mælk til dessert. Eller I kan en gang imellem forsøge med en portion havregrød, flerkornsgrød eller lignende efter aftensmaden, fordi det er let at spise og de fleste børn kan godt lide at få det og bliver dejligt mætte. Man sover jo bedst på fuld mave:o)
Puttes til natten med amning 19.30-20
Puttes så vidt muligt i sin egen seng, skal lære at sove der og finde roen. Hvis han gentagende gange rejser sig og har brug for at I er der, så må I være det. Hvis han klynger sig og gerne vil med jer, protesterer, når I går, så må I blive hos ham og betrygge ham i at der kan han roligt sove. Hvis han vågner midt nat og holder fest, så må I lade ham ligge, så længe han ikke græder, så behøver I ikke underholde ham om natten. Men vågner han af en drøm, føler sig alene, er utryg og ked af det, så skal I naturligvis være der for ham, og betrygge ham i at han roligt kan sove videre:o)
Håber mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder

