Brev:
Sover dårligt om natten - smerter?

Kære Helen
Jeg har en lille dreng på 15 måneder, der nu i næsten 3 måneder i træk har sovet meget dårligt. De sidste par dage har det været ekstra slemt, da han er vågnet 4-5 gange om natten og græder helt umotiveret. Han er svær at få til at sove igen og vil nogengange ikke have sutten. Han tager den ud og kyler den væk og hyler bare endnu mere.
Om morgenen vil han så ikke/kan ikke sove mere mellem 4.30 og 5.30 om morgenen. Han kommer som regel i seng mellem halv otte og otte om aftenen. Han har aldrig været en der sover længe om morgenen, men det normale har førhen været at han er vågnet mellem 6 og 6.30.
Fra han var 3 til 6 måneder havde han nogle maveproblemer (luft i maven, fordøjelse), der gav ham problemer med at sove både nat og dag. Jeg gik derefter til en zoneterapeut, og det hjalp. 2 uger efter sov han som en engel hele natten. Dette stod på til han fik sin første tand, da han var 8½ måned. Han havde høj feber og skrigeture i fem dage og nætter, indtil tanden endelig var brudt igennem. Så sov han igen.
I perioden fra den første tand brød frem, til han var ca. 1 år sov han rimelig godt, kun afbrudt af korte perioder med tandfrembrud og lettere sygdom. Da han var til 1-års undersøgelse hos lægen bad jeg ham om at få noget smertestillende til ham i forbindelse med tandfrembrud, for det er virkelig frygteligt for ham når det sker. Han har skrigeture i døgndrift og er totalt utrøstelig. Nogengange ligger han krummet sammen og vrider sig og skriger av av av! mens han smider med sut og bamse (hans højtelskede sovekammerater) og samtidig piller og gnider sig omkring og inde i munden.
Nå men lægen skrev en recept ned på noget smertestillende, til at smøre på gummerne, men da vi kom ned på apoteket for at hente det, sagde de at sådan noget fandtes ikke længere og idag brugte man panodil junior. Så vi fik i stedet noget panodil junior (10-20 kg). Det er vi så begyndt at give ham, men det har kun lille effekt. De virker ca. 2½ time, så vågner han igen og skriger. En nat var vi helt oppe på 3 panodiler (stikpiller), fordi vi simpelthen ikke vidste hvordan vi ellers skulle få ham til at sove. Han skreg bare av av av! og lige meget om vi ...
... tilbød ham vand, sut, holdt ham lodret eller vuggede ham i armene, vred han sig og skreg. Det er altid værst om natten, men han kan også have skrigture om dagen på op til en time.
På de værste dage spiser han næsten ikke noget, men kompenserer på nogle af de bedre dage ved at spise en hel del, så han er altså ikke undervægtig (81 cm, 11½ kg).
Han begyndte i dagpleje da han var ca. 1 år, og det har han klaret vældig godt, men dagplejemoren har da også oplevet nogle enkelte skrigeture, men mest på grund af at han er træt. Han havde kun en meget kort periode, hvor han klynkede lidt, når jeg gik. Han havde også for en måned siden 3-dages feber, hvor han havde 39-40 grader i feber. Han er også lidt snottet lige nu og hoster lidt, men det virker ikke som om han er så generet af det.
Siden han var 1år har han sovet igennem i alt 4-5 nætter. Nogle nætter er det som sagt så slemt, at han vågner 4-5 gange i løbet af natten. Nogle gange 1 gang i timen. Dagplejemoren mener at det ikke kun er tænderne det er galt med og hun har foreslået alt lige fra at det er fordi der er noget influenza i omløb, til at det kan være mareridt eller noget med ørene.
Jeg frygter lidt for sidstnævnte, da jeg selv har været plaget meget hårdt, da jeg var lille. Dog tror jeg ikke at det er noget med ørene, da det ikke hjælper at holde ham lodret eller give ham vand - han græder uanset hvad, når han først er kommet i gang.
Jeg startede på arbejde, da han var ca. 13 måneder, og da jeg blev færdiguddannet som lærer kort inden jeg gik på barsel, nåede jeg ikke at få et job inden. Det hele er derfor nyt og psykisk meget hårdt. Nogle dage føler jeg ikke jeg kan fungere og har bare lyst til at langtidssygemelde mig. Den manglende søvn gør mig pirrelig, ukoncentreret, glemsom og et følelsesmæssigt vrag.
Kan det virkelig passe, at det er tænderne der bliver ved med at genere ham så meget eller kan det være noget andet? Er der virkelig ikke noget man kan gøre ved det eller må man bare holde ud indtil alle tænderne er brudt frem (han har kun fået 10 tænder indtil videre, 6 inden for de sidste 3 måneder)?
Med venlig hilsen Jill (en meget frustreret, træt og deprimeret mor)
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.