Annonce

Annonce

Svar: Amning og kortvarig søvn


7. oktober 2007

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Julia


Det er nogle rigtig fine tanker du har gjort dig og det lyder som en udmærket idé at supplere din amning med flaske. Både fordi du så er sikker på at han ikke græder, fordi han er sulten, men også fordi det giver dig mulighed for at få lidt ro, og far kan tage lidt over. Det tror jeg I alle har brug for og det tror jeg også I alle nyder:o)

Det er en god idé at du starter med at amme ham, så du på den måde sikrer at han har fået det at spise hos dig, som han vil have. På den måde stimulerer han dig også og medvirker til at du fortsat danner noget mælk, så du har noget til ham. Men når du er færdig med at amme, så kan du give ham noget modermælkserstatning på flaske, så du er sikker på at han ikke er mere sulten. Gør evt. det at du skifter ham først, så han lige vågner lidt op til dåd, får bøvset lidt af osv. og så giver du ham en flaske. Herefter putter du ham ved at svøbe ham og lægge ham i liften, som du vugger lidt, eller du kan køre ham en tur i barnevogn.

Jeg tror du har fuldstændig ret i at du måske nogle gange er lidt for fokuseret på at han skal sove og derfor får ham puttet lidt for meget og måske lidt mere end han egentlig har behov for. Med den alder han har nu, har han også behov for at blive snakket med, indgå i en dialog osv. og nogle gange når han gaber, så kan ...


Annonce

... det godt være tegn på at han har brug for en pause, at han ikke lige kan kapere den tætte kontakt, giv ham et par minutter til at vende tilbage og se hvad der sker. Nogle gange kan det også hjælpe at lægge ham på aktivitetstæppet og der opleve lidt noget andet - at han gaber er naturligvis et træthedstegn men altså ikke nødvendigvis tegn på at han skal sove. Han må gerne være vågen i mere end en time:o)

Jeg tænker derfor at du skal forsøge at tænke over hvor tit du gerne vil have ham til at sove og forsøge at se om det kan gøre en ændring, hvis der f.eks. går 2-2½ timer imellem at du giver ham mad og putter ham.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Han skal stadig have lov til at være en del selvstyrende, men samtidig tænker jeg at du også godt må forsøge at strukturere og aktivere lidt, så han er vågen, holdes igang, stimuleres både mentalt og også fysisk - lad ham ligge på maven dagligt, giv ham noget massage osv. så han også bruger sin krop og fornemmer den. Giv ham ting, uro og lignende at kigge på, men udnyt især jer selv, jeres dialog, pludren osv. som er det allerbedste legetøj for ham. Det gør ham både fysisk og mentalt træt og først her skal han puttes med en godt fyldt mave, en sut og i liften, hvor han svøbt skærmes fra verden omkring jer.

Jeg håber mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Faderskab

Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.

Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...

Læs mere i Babylex

Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI

Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.

Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.

- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid gode råd... Din hjemmeside er til stor hjælp. Især for os udenlandsdanskere som ikke har en sundhedsplejerske til rådighed på samme måde som man har i Danmark.

Tak, for alt det du gør.

Udlandsdanskeren


Annonce