Brev:
Opmærksomhed og kræsenhed
Hej Helen,
Vores dreng David er snart ved at være 2½ (vildt!). Mine spørgsmål denne gang går på den mængde opmærksomhed, han får derhjemme, og hans kræsenhed.
Det sidste først: David er vild med alle former for pasta, ris og kartofler. Han er også til tomater, agurk, avocado og stort set al slags frugt. Han kan lide rejer, men derudover spiser han helst ikke kød med mindre det er hakket (kødsovs, frikadeller, osv). Og så er han (selvfølgelig?) ikke vild med kogte grøntsager. Han har ikke specielle præference i forhold til, om maden bliver serveret separat, eller om det er sammenkogt ret. Hvis der er majs i risene og han ikke vil have dem, skal han nok få spyttet dem ud :-)
Han får serveret sund, varieret mad, og jeg bliver stædigt ved med at servere ting for ham, som han ikke er lige vild med, fordi jeg har læst noget om, at børns smag tit er fikse idéer, og de derfor pludselig en dag godt vil spise noget, de ikke har villet røre førhen.
Er der andet jeg kan gøre for at komme hans kræsenhed til livs?
Vi gør typisk det, hvis vi fx serverer kylling eller andet kød, der ikke er hakket, at vi kommer ketchup (uden sukker) eller lidt dressing på kødet - ellers spiser han det ikke. Er det okay, eller er det bare et ...
... falsk lokkemiddel?
Dernæst opmærksomheden. David er enebarn, og vi gør meget ud af hans opdragelse. Vi vil gerne undgå alle fordommene om, at enebørn er snotforkælede og uopdragne. Så han er et velopdragent barn på det niveau, man nu kan forvente af et barn på hans alder. Han har et dejligt lyst temperament og en glad, men også meget fast personlighed. Min bekymring går på, om han får for meget opmærksomhed? Han er vild med far lige for tiden, og vil nærmest kun lege med ham. Han havde en lang periode, hvor han var god til at lege selv, men lige nu er det kun sjovt, hvis far er med, og hele aftnen går stort set med, at de to drøner rundt og leger.
Det slider selvfølgelig på far, men kan også være et problem, når vi har gæster eller er ude. Så snart han har slugt sin mad, hiver han i far - nu skal der leges, sådan gør vi jo til hverdag. Det er praktisk talt umuligt at overbevise ham om, at far godt må spise færdig/tale med gæsterne eller hvad det nu er. Hvor meget kan man kræve af ham i den retning? Hvor meget kan han forstå, og hvad bør vi kræve af ham i form af at lege selv. Han bliver rigtig ked af det, hvis far ikke vil lege, og det er jo også hårdt.
Jeg glæder mig til at høre dine svar.
Venlig hilsen
Line
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Graviditet uden for livmoderen
Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.
Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.
Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.