Annonce

Annonce

Svar: Angst eller ikke angst ved sovetid


9. oktober 2007

Kategori:
Alder:
22 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Dorthe

Nu kan jeg jo ikke se hvad der foregår og hvordan din søn virker, men helt overordnet så har jeg det sådan at børn der med gråd og armene løftet mod mor, når hun går, de er bange for at blive forladt og de føler sig alene. Dette skal man som udgangspunkt ikke overhøre.

Når børn græder for at forhindre deres forældre i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at få sin vilje eller fordi de søger at 'kæmpe om magten'. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.

Jeg er fuld af forståelse for at I så vidt muligt ønsker at jeres dreng skal lære at sove i sin egen seng og det er derfor fint at du putter ham der og søger at gøre det trygt og rart. Jeg er dog også fuld af forståelse for at du ikke kan sidde og synge i timer, så spørgsmålet er om I kan finde en anden løsning.

Kunne du evt. tage strygetøj eller andet med ind på hans værelse, så du imens du synger får noget fra hånden og samtidig er i nærheden uden at sidde direkte hos ham? Kunne en godnathistorie være på plads, at du hver aften læser en lille historie, slutter med en sang og så betrygger ham i at han godt kan sove, går ...


Annonce

... ud, vender tilbage igen og igen? Kunne du sætte lidt musik eller andet på som spiller ligeså stille, så han kan ligge og lytte og ikke føler sig alene? Kunne du lade døren stå, så han kan høre at I er lige inde ved siden af? Kunne du lade en lille natlampe brænde, så han kan se hvor han er? Kunne en sovebamse være en substitut for dig? Kunne tremmerne tages af sengen, hvis han fortsat ligger i tremmeseng, så han ikke er 'buret inde' men ved at han selv kan stige ud af sengen ved behov for jer? .... og meget mere.

Det er bare lidt af de forslag jeg lige kommer i tanke om og der er mange andre muligheder. Det vigtigste er at du sørger for at din dreng lærer at det at sove er dejligt, hyggeligt og rart og forbinder det sådan, så er I allerede langt på vejen i forhold til at lære ham at sove selv.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Indtilvidere synes jeg I skal forsøge at finde en god måde at få ham til at sove på i hans egen seng og ikke sætte en weekendseng op til ham hos jer. Men viser det sig at han gentagende gange vågner hen på morgenstunden og har behov for at komme ind til jer, så synes jeg også han skal have lov. Alle børn elsker at komme ind til mor og far og putte, når de vågner tidlig morgen og det synes jeg der skal være plads til, men det er jo min holdning:o)

Håber mine tanker atter hjælper jer lidt på vej. Fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Orlov

Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.

I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...

Læs mere i Babylex

Gluten til baby

De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.

Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.

Gluten findes især i hvede, mens...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det går bare rigtig godt med vores datter :) Vi har ingen kamp ved sengetid længere, hun er endelig begyndt at gå selv og hun stortrives.

Tak, Cecilies mor


Annonce