Svar: Korte lure om dagen - 7 mdr.
Kære Lisbeth
Dejligt at høre at det går så godt og jeg kan se at Jakob er blevet en stor og dejlig dreng... 11 kg, hvor flot, han lyder ikke til at mangle noget rent madmæssigt:o)
Det lyder som en god idé at forsøge med to lidt længere lure i løbet af dagen, men som du selv er inde på, så skal det jo ikke være på bekostning af en ellers så god nattesøvn og man kan jo ikke få det hele. Hvis det viser sig at Jakob således trives bedre med 3 lidt kortere lure om dagen, så må det være sådan.
For at ændre på det, så tænker jeg at du måske skal forsøge at putte ham lidt senere end du gør nu. Jeg tænker at han umiddelbart burde kunne holde sig vågen i lidt længere tid både om formiddagen og over middag. Det at blive puttet senere kan betyde at han så sover lidt længere og at han samtidig, når han sover det senere, ikke behøver de 3 lure dagligt.
Samtidig tænker jeg at det er helt okay at I har droppet den tidlige morgenflaske, men at det er tidligt at I er gået ned til to flasker dagligt. De fleste børn vil fortsat i 7 måneders alderen have behov for 4 flasker dagligt, i 8 måneder gå ned til 3 og først omkring 10 måneders alderen kunne nøjes med to. I kan derfor overveje om ikke det var en mulighed at tilbyde Jakob en flaske før hver lur, så han var fyldt det ekstra op og måske også af den grund sov lidt længere.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 07.30-8.00: Havregrød, vand af kop
Formiddag 9.00-9.30: Flaske med mme
Puttes til formiddagslur ca kl. 10, det er normalt kun at sove 45-60 minutter her
Frokost ...
... 11.30-12: Bondebrød med forskelligt smørbart pålæg og ved siden af gerne grøntsagsmos af forskellig slags. Det kan også bruges som smørbart pålæg, i kan f.eks. lave ærtemos, avokadomos eller lignende. Vand af kop
Tilbydes flaske med mme kl. ca 13 og puttes herefter til middagslur, sover her måske 1½ time, evt 2.
Eftermiddag 15-16/17: Grød af en eller anden slags, det kan være flerkornsgrød, havregrød, øllebrød, evt. med lidt frugtmos og også her sidde med frisk frugt, brødskorper eller lignende i hånden. I kan evt. dele det i to, så han får en portion grød lige inden storesøster skal hentes og så får noget at sidde med selv, når de så sammen sidder og hygger sig og I er hjemme igen. I kan også vælge at bibeholde flasken om eftermiddagen, hvis I synes det fungerer bedre og så lade ham undvære før lur de to andre gange.
Aften 18: Aftensmad, mere og mere af jeres mad, kød, fisk, ris, sovs af forskellig slags, mad som smager af noget. Både mad som er moset og mad i stykker, som han kan sidde
Puttes til natten mellem 19 og 20 med en flaske vælling
Med hensyn til jerntilskud, så er han dækket ind i forhold til at han når op på mindst 400ml mme dagligt (vælling tæller med). Det handler altså ikke om antallet af flasker men om mængden af modermælkserstatning/vælling. Så længe han får mere end 400ml dagligt behøver I ikke give jerntilskud, men hvis han kommer under 400ml så skal han have fuldt tilskud af jern ved siden af.
Jeg håber at min plan for dagen hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat med jeres dejlige dreng:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Bug Buster
Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.
Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.
Du kan købe "Bug Buster"...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

