Brev:
Frustrationer omkring min dreng

Hej Helen
Jeg skriver da jeg pt. har en del frustrationer omkring hvordan jeg skal tackle min søn på 1½ år, som har ændret adfærd markant.
Han har for tre måneder siden fået en lillesøster, hvilket gik overraskende godt. Han er virkelig glad for hende og prøver at lege med hende og jeg oplever ikke der er jalousi fra hans side, hvilket jeg ellers havde forventet.
Kort før søsters ankomst startede han i vuggestue, hvilket var anledning til en del frustrationer for ham, da han er vant til dagpleje og der desuden på stedet var en del uro og udskiften i personalet, da han startede. Dette betød at han nægtede at sove og spise i vuggestuen, men ingenting når han var hjemme.
Desuden var han voldsomt ked af det både når han blev hentet og bragt.
Han har så, grundet ferie, sygdom m.m. været hjemme i en periode og er for et par uger siden startet stille og roligt i vuggestuen igen, med indkøring helt forfra. Det var hårdt ved ham den første uge, men han er så småt ved at være ok med at komme der.
I sidste uge overnattede han hos sin mormor - hvilket han har gjort før og nyder - men da jeg hentede ham var han voldsomt vred på mig. Og i den sidste uge har han haft enormt mange nærmest hysteriske vredesanfald, hvor han smider sig på gulvet, råber, skriger og overhovedet ikke vil lade mig komme i nærheden af sig. Uanset min reaktion (om jeg forsøger at trøste, aflede, give ham andre muligheder, sætte grænser eller...) bliver det blot stadig mere voldsomt. Det eneste der får det til at ...
... stoppe er hvis jeg simpelthen ignorerer det indtil han er faldet til ro.
Desuden sover han ekstremt uroligt om natten. Det har han altid gjort, men det er blevet meget i løbet af den sidste uge.
De seneste par nætter er han vågnet sidst på natten (mellem 3-5) og har nægtet at sove videre i sin egen seng. Hvis jeg forsøger at putte ham igen, begynder han at skrige, sparke og råbe "nej, nej, nej!". Det er kun så længe han er I sengen det står på, så snart han kommer ud af den er han ok igen. Han vil gerne sove videre alle andre steder end i sengen. Det er dog ikke noget problem at putte ham i seng om aftenen.
Det skal desuden lige siges at det kun er mig der får denne tur - ikke hans far eller andre.
Min tanke er, at det nok handler om at de sidste måneder har indeholdt mange ting for ham kombineret med at han begynder at blive mere selvstændig og prøve grænser af. Men jeg trænger til hjælp til at komme videre, da det er vildt frustrerende og jeg selv er kørt tør for gode ideer. Og han højst sandsynligt reagerer på både lillesøster, vuggestue, ferie m.v. overfor mig, da jeg har været "hovedperson" i alle de tre ting.
Især generer "senge-scenen" mig, da jeg synes det er vigtigt at sengen er et rart sted at være og jeg er bange for at han kommer til at associere det at være i sengen med noget trælst.
Jeg synes det er frustrerende at opleve min lille dreng så vred og føler mig virkelig magtesløs i forhold til at hjælpe ham godt videre.
Glæder mig til at høre fra dig.
Asanda
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.