Svar: Flaske kontra skemad - 5 mdr.
Kære Mai
Dejligt at høre at I alle trives så godt og at lille Vigga er så glad og har det dejligt. I har jo også været rigtig meget om hende og selvom det nogle gange har været lidt hårdt (det ved jeg) så har I jo hele tiden formået at give hende tryghed, nærhed og masser af kærlighed.
Det lyder som om at hun har en rigtig fin evne til at regulere sit eget behov og da hendes maven fungerer fint og hun har godt tunge tissebleer, så lyder det bestemt ikke som om hun mangler noget.
Du behøver ikke give hende mme af kop, men kan fint nøjes med at give hende flaske og så bruger du jo også mme i hendes mad, så på den måde bliver hun dækket fint ind.
Nogle børn fravælger flasken lidt, når de begynder på skemad og det er helt okay, så længe de trives. Hun skal helst ikke under 500ml mme dagligt, men det får hun jo også og så tænker jeg at hvis du fornemmer at hun er lidt i underskud, så må du give hende en flaske i det tidsrum, hvor hun sover igennem. Her kan hun sandsynligvis godt tage 100ml ekstra mere eller mindre i søvne. Samtidig så lyder det jo også som om at hun selv våger og kræver en flaske netop i det tidsrum, hvis hun i løbet af dagen ikke ...
... har fået helt nok og det er super fint.
Du kan overveje om du i stedet for at give flasken så hyppigt skulle forsøge at slå et par af dem mere sammen. Det kunne f.eks. være flasken om morgenen og formiddagen. Hvis du i stedet for at give flaske både kl. 7 og kl. 9.30 gav en flaske kl. 8-8.30, så ville hun måske spise en lidt større mængde...
Det samme måske om eftermiddagen at du sprang flasken over med de 50ml inden middagslur mod at hun så om eftermiddagen tog 150 i stedet... Det er ikke noget du skal gøre, hvis det fungerer fint som det er nu, så er det helt fint. Hun er fint dækket ind mælkemæssigt. Det handler kun om at det kunne være en måde at få skruet tilbuddet om flaske lidt ned, så hun ikke bliver yderligere træt af den og tilsidst helt afviser den.
Du skal ikke presse hende, men tro på det du ser, nemlig en glad og fin pige, der trives rigtig godt. Hvis du oplever at lidt grød eller mos om eftermiddagen er godt for hende, så giv du roligt det. Frugtmos kan forøvrigt også gives med lidt kold mme på, lidt ligesom en gammeldags frugtgrød med mælk...
Rigtig meget held og lykke med hende fortsat og bibehold endelig alt det gode I har gang i:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

