Annonce

Annonce

Svar: Afføring, mad og søvn


11. oktober 2007

Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Maria

Som du selv er inde på så tænker jeg også at I måske skal forsøge at ændre lidt på dagsplanen. Både fordi det vil være udmærket at du ikke giver Malthe flaske hver 2 time i løbet af dagen, men i stedet prøver at fokusere på at han skal spise lidt mindre hyppigt og så måske tage lidt mere af gangen. Samtidig skal du også stole på at han tager, hvad han har behov for og er i stand til at regulere dette på en sund og fin måde.

I forhold til hans alder, så lyder 3-4 lure dagligt helt normalt, for at ændre lidt på nuværende og se om det kan gøre en forskel foreslår jeg dog at I forsøger med en plan med 3 lure i løbet af dagen og så en nattesøvn, som nu.

Det er samtidig vigtigt at du fortsætter med laktulose og da han vejer næsten 7 kg, så er der intet problem i at give ham 3-3½ml laktulose 2 gange dagligt. Det vigtigste er at hans mave fungerer. Det er normalt at børn der får modermælkserstatning har grønlig afføring og dette er uden betydning. Dette skyldes jernindholdet i erstatningen og er således ikke et udtryk for dårlig tarmfunktion. Det er også normalt at børn der får erstatning har problemer med hård mave og derfor har behov for laktulose.

Man siger normalt at børn der får modermælkserstatning bør have afføring en gang i døgnet. Der er dog enkelte børn som trives fint med afføring hver anden dag og så længe barnet trives så må det være sådan. Det lyder dog som om at Malthe aldrig rigtig har trives med afføring hver anden dag og derfor synes jeg I skal forsøge om I med laktulose kan bedre dette lidt og derved også skabe mere plads og lyst til flasken.

En plan for dagen kunne se således ud:

Morgen 06: Flaske

Formiddag 9: Flaske

Puttes til formiddagslur 9.30

Frokost 12: Flaske

Puttes ...


Annonce

... til middagslur 12.30-13

Eftermiddag 15.30: Flaske

Sen eftermiddag sover igen en lur

Aften 18.30: Flaske

Sen aften 22: Flaske


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Nat 02.30: Flaske, hvis han vågner og melder sig selv

Som du kan se her, så er der fjernet en flaske og evt. en mere, hvis han ikke selv melder sig om natten og beder om ekstra mælk der.

Jeg tænker at det er meget vigtigt at I ikke presser ham unødigt til at spise, da dette kan gøre at han fuldstændig nægter flasken, hvilket jo først giver problemer. Når han på et tidspunkt begynder på skemad, så vil dette sandsynligvis også være rigtig rart for ham, især hvis han så småt begynder at vise træthed overfor flasken.

Jeg tænker også at det er yderst vigtigt at I ikke automatisk putter en flaske i munden på ham, hver gang han kunne tænkes at ville tage imod den, men at I giver ham lov til at pludre, underholde, begynde at grine, bruge sig selv og have opmærksomheden på verden. Han har en alder nu og en størrelse, hvor I må tro på at han nok skal kunne selvregulere og det er okay. Han lyder ikke til at være i underskud med hensyn til mælkeindtag og I skal holde fast i at I har en dreng der er glad, smiler og generelt virker til at have overskud og trives.

Så jeg håber at I hermed er hjulpet lidt videre og har troen på at det er okay som han har det. Og at det også er okay at skrue tilbuddet om flasker yderligere lidt ned. Sammenlagt får han godt 1100 ml i døgnet på nuværende tidspunkt og det er meget flot, men det er slet ikke sikkert at han behøver så meget. Det er vigtigt at han også lærer hvad det vil sige at være mæt og være sulten og at maven ikke skal arbejde med at nedbryde mad hele tiden. Der skal også være plads til lidt ro i maven og det er okay.

Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Indeklima

Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:

1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.

2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...

Læs mere i Babylex

Vuggedød - uventet spædbarnsdød

Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.

Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:

1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.

Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)

Kærlig hilsen
Christine, mor til to


Annonce