Svar: Har mors kost betydning for barns størrelse og energiniveau?
Kære Jeanette og lille India
Der er lavet adskillige studier, hvor man har set på betydning af kvindens indtag af kalorier i forhold til mælkeproduktion og alle studier tyder på at sammenhængen mellem dette er minimalt. Det er dog vigtigt at man som ammende kvinde sørger for at have et godt og sufficient indtag af fødevarer, da dette er vigtigt for kvindes velbefindende generelt, men også vigtigt i forhold til fremtidige graviditeter.
Det diskuteres jævnligt hvor stort et energibehov man mener ammende kvinder har, hvor meget hun skal spise og drikke. De undersøgelser man har lavet viser at man som ammende kvinde har brug for ca 2000 kJ mere dagligt, end man normalt indtager. Dette svarer til mellem 400-500 kcal. Man har således behov for lidt mere energi end ellers, men ikke mere end en almindelig kost normalt kan dække og så måske en multivitaminpille ved siden af.
Hvis man spiser normalt sundt og varieret og er en normalt sund og rask kvinde, som de fleste der føder børn jo er, så er barnet dækket godt ind i forhold til moderens indtag. Det anbefales normalt at spise efter de 7 kostråd.
Det er dog også sådan at dit indtag er det, der laves mælk af forstået på den måde at det du spiser kommer i mælken i en eller anden grad og således også påvirker barnet.
Hvis man således f.eks. er vegetar eller veganer, så er det meget vigtigt at man sammensætter sin kost specielt, da barnet ellers godt kan komme til at mangle visse vitaminer, mineraler osv. Det anbefales f.eks. at man her spiser store mængder af kornprodukter, bælgfrugter, nødder, grøntsager og frugt og at man supplerer kosten med B2, B12 og D vitamin samt et tilskud af Zink.
Sådan noget som alkohol udskilles også i modermælk, hvorfor man anbefaler at ammende kvinder ikke drikker alkohol.
Man ved også at modermælk skifter i smagen alt efter den mad som kvinder indtager og at modermælk også kan skifte farve efter den mad ...
... moderen har indtaget. Børn der ammes får således forskellige smagsoplevelser, hvilket børn der får flaske ikke gør, fordi de altid får den samme type mælk.
Så hvad kan vi så nå frem til ud fra ovenstående... Tja, en sund kost til dig giver også din datter en sund kost. En variation i dit indtag giver også hende en smagsvariation ved brystet og man må formode at hvis du spiser en naturlig sund og varieret kost, så vil det normalt ikke påvirke hendes energiindtag, men modsat, hvis du spiser meget ensartet så vil det være nødvendigt at supplere dit indtag med forskellige vitaminer og mineraler for at dit barn ikke kommer til at mangle noget.
Jeg ved at kvinder nogle gange oplever at deres børn kan være meget urolige og meget mere aktive, hvis kvinderne indtager store sukkerholdige produkter og også drikker meget kaffe, te, cola og lignende som kan indeholde større mængder koffein. Disse kvinder fortæller tit at de kan opleve deres barn blive mere rolig og afslappet, når de fjerner netop disse ting fra kosten. Hvorvidt der er lavet undersøgelser omkring dette ved jeg dog ikke, men ofte er en moderlig fornemmelse jo rigtig godt og hvis man kan mærke på ens barn at det reagerer uhensigtsmæssigt hvis man indtager en bestemt fødevare, så er der jo ikke noget i vejen for at forsøge at eliminere denne og se om det giver en ændring...
Jeg mener ikke at du ved at spise usundt og dermed spise ekstra meget fedt, flødeskumskager, slik osv. kan få en mere kornfed baby, men derimod vil f.eks. et indtag af fisk et par gange om ugen give dit barn de vigtige flerumættede langkædede fedtsyrer, som man mener har betydning for dannelse af visse celler i hjernen og dermed kan påvirke børns synsudvikling, intelligens osv. På den måde kan det at spise sundt og varieret være positivt for din datter og for hendes udvikling.
Jeg håber at ovenstående giver lidt svar på det du gerne ville vide. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Akupunktur
Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.
Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.
Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tak for hjælpen - det virker!!
Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.
Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!
Tusinde tak for din støtte.
Fra to nu langt mindre trætte forældre

