Svar: Søvn og mad igen - 6 mdr.
Kære Gitte
Okay, rolig nu. Træk nu lige vejret. Du har en datter som 6 måneder gammel vejer 9 kg! Hun smiler, pludrer, ler, er interesseret i at opleve verden og udvikler sig rigtig godt og i god retning og så er hun altså syg lige nu! Du kan ikke ændre noget som helst når hun er syg og hun mangler ikke noget.
Så lige nu dropper du den skemad, du bliver ved med at give hende brød, agurk og lignende at sidde med i hånden, så hun er med ved bordet og øver sig og så ammer du hende og lader hende få det hun lige nu viser behov for.
Når hun så atter er lidt frisk og du har lidt mere overskud, så må du forsøge igen. Jeg kan kun gentage at hun lige nu jo ikke mangler noget og hun trives og du skal have lidt ro på. Der er nogle børn som bare ikke gider det skemad og som derfor ender med at gå direkte til brødhapsere og andet der skal tygges og det kan jo godt være at lillepigen hører til dem. Det er jo ikke sådan, at fordi hun ikke spiser skemad nu, så lærer hun aldrig at spise og det er jo heller ikke sådan at du er en dårlig mor fordi din datter ikke spiser. Sådan hænger verden ikke sammen.
Har I efterårsferie? er din mand hjemme? har du din mor eller en veninde i nærheden? hvor er din sundhedsplejerske henne i ...
... billedet? Har du nogen som kan være hos jer, som kan prøve at give din datter skemad. Nogle gange hjælper det, at der kommer en anden til, gerne en som har prøvet det før (det er derfor jeg nævner din mor og din sundhedsplejerske) og så skal du måske give dig selv lov til at gå en tur, komme lidt ud, få lidt frisk luft og så lade en anden forsøge sig derhjemme, når mor (læs bryster) ikke er i nærheden.
Du kan ikke gøre det hele på en gang. Du kan ikke både lære hende at falde i søvn uden amning, at spise skemad, at skulle sove i sin barnevogn, sin seng osv. Du bliver nødt til at tage en ting af gangen og så sige at nu forsøger I det og du skal slet ikke gøre noget, når lillepigen er syg og du er kørt helt ned til sokkeholderne.
Så kæreste Gitte, nu trækker du vejret dybt, tæller til ti, tuder det du nu skal tude, får en til at tage lidt over, så du ikke står med det hele, glemmer lige skemaden nogle dage (en uges tid), ammer det du nu er nødt til for at du også får overskudet tilbage og så forsøger du lige at holde fast i at du altså har en rigtig dejlig pige, som trives og som på nuværende tidspunkt ikke mangler noget.. okay?
Så ser vi hvordan det går om en uge, ikk´?
Stort knus herfra:o) Pas godt på hinanden
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!
Glæder mig til at læse din bog.
Mange varme hilsner fra
Sophus og mor

