Svar: Mor, mor og mere mor....
Kære Christina
Din lille datter har altid været en meget tryghedssøgende lille pige, hun har altid haft det bedst siddende i jeres favn, hun har i en lang periode ikke ville over til andre og slet ikke mænd, hun har generelt haft meget behov for tryghed og fysisk nærhed både i løbet af dagen og når hun skulle sove. Det er altså en del af hende og det bedste du kan gøre er at give hende den fysiske kontakt som hun beder om.
Når hun gerne vil på arm hele tiden, når hun hænger sig i dine bukser osv. så kan du meget nemt komme til at virke lidt irriteret og måske nogle gange lidt afvisende, hvilket jeg tænker kan forstærke problemet. Jeg tænker derfor at du skal forsøge at give hende meget mere fysisk kontakt og tænke at jo mere hun er 'tanket op' jo bedre vil hun også kunne sidde på afstand af dig, jo lettere vil det være for hende at klare jeres adskillelse og kunne nøjes med at se dig.
Du skal læse bogen "Fantastiske forældre" af Margot Sunderland, du finder den i min bogguide under ...
... opdragelse. Den beskriver netop vigtigheden i at give børn fysisk kontakt. Den beskriver hjernes udvikling og hvordan barnets hjerne udvikler sig positivt, når man giver barnet masser af fysisk kontakt og nærhed. Hvordan børn reagerer på separationer, hvorfor de reagerer som de gør og hvordan du skal reagere på dit barn, når hun klynger sig til dig og hvorfor.
Jeg tænker at den bog vil kunne give dig lidt ro i sjælen omkring din lille datter og vide at det er okay, at det kun kommer godt igen. Så selvom det er svært og godt kan føles anstrengende nogle gange, så er det faktisk givet rigtig godt ud på sigt.
Jeg tænker også at det betyder noget hvor mobil Flora er, kravler hun? Går hun? Jo mere mobil hun er, jo mere vil hun jo kunne følge efter dig og jo mere rolig vil hun også blive, når du går ind i et tilstødende lokale. I takt med at hun udvikler sig rent motorisk, sker der altså også nogle mentale ting:o)
Rigtig meget held og lykke fortsat, håber du hermed er hjulpet lidt videre på vej:o) God weekend.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

