Annonce

Annonce

Svar: Slut med amning om natten - 13 mdr.


2. juni 2003

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Marianne

Hvor er det flot at du har ammet din søn så længe! Der er ikke længere nogen ernæringsmæssig begrundelse for at din søn fortsat ammes, og derfor er det fint at du ønsker at stoppe nu. I har også begge to brug for en sammenhængende nattesøvn.

Der er ingen tvivl om at det er trygt og rart for din søn lige at få en lille tår om natten, men det er også blevet en vane. Det er denne vane I nu skal til at bryde, og du skal være klar over at din søn ikke, med den alder han har, vil sige fra. Det er dig, der skal sige at nu er det slut og uanset hvilken måde du vælger, så vil han sikkert blive ked af, at du tager det fra ham, som han har haft som tryghed og hygge så længe.

Jeg kan godt forstå, at du gerne vil undgå det du kalder "en kold tyrker" og det kan også godt være at du kan stoppe fuldstændigt om natten og fortsætte med amningen om aftenen i en periode, men du risikerer at din søn bliver frustreret over at han nogen gange kan få lov at sutte og andre gange ikke. Vælger du derimod "en kold tyrker", ja så er det slut, der er ikke mere mælk eller bryst at få.

Det er vigtigt, når du har taget beslutningen, at du er konsekvent og holder ud. Din søn er vant til at du reagerer på enhver lyd han giver i løbet af natten. Det behøver du ikke gøre mere. Sover han i sit eget værelse? Det kan være en fordel at hans seng ikke er lige ved siden af din. Har I et putteritual? Børn elsker ritualer. Gør det til en ny vane at skifte ble, få nattøj på, børste tænder, få en tår vand og blive puttet. Og så skal du til at bruge "se-til" metoden. Det betyder at du putter ham og forlader værelset, men ...


Annonce

... selvfølgelig ser til ham. Han tager ikke skade af at græde, hvilket han sikkert vil gøre. Lad ham græde i f.eks 3 min. gå ind til ham, så han ved at du stadig er der, fortæl ham at det er sovetid, stryg ham blidt over ansigtet, kys ham og gå igen. Det er svært men det kan lykkes.

Det kan godt være en fordel at det er far der putter, eller i en periode står op om natten. Far lugter ikke af mælk og kan jo af gode grunde ikke amme, den mulighed findes derfor ikke. Far kan tilbyde lidt vand af en kop og putte jeres søn igen. Du og din mand skal være helt enige om, hvordan I vil gøre og begge være konsekvente.

Hvis din søn ikke bruger sut eller flaske, er der ingen grund til at introducere disse ting nu. Dem skal han også vænnes fra på et tidspunkt. Hvis han har en bamse, en spilledåse eller andet han virker glad for, så kan det være med til at give ham den tryghed han mangler, nu hvor brystet er væk.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hvordan putter du ham i løbet af dagen? Hvis det går fint uden amning, så prøv at gøre det samme om aftenen. Vær opmærksom på at børn sover uroligt og godt kan komme med lyde igennem natten, som du ikke behøver at reagere på. Når han i løbet af natten siger noget, så træk tiden lidt, se om han falder i søvn igen, hvis ikke, så læg ham om på den anden side, tilbyd ham lidt vand og gå igen.

Det kan godt blive nogle svære nætter, men allerede efter tre nætter vil jeg tro at det går bedre. Når du skal vænne ham fra er det i øvrigt vigtigt, at det ikke er samtidig med at du begynder arbejde og begge jeres dagligdag ændres, for så har han i særdeleshed brug for det vante og trygge derhjemme.

Held og lykke med projekt sov godt.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sprog

Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.

At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...

Læs mere i Babylex

Tilskudsblanding

En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.

En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.

Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.

Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?

Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.

Tak for det!

Kærlig hilsen
Mor.


Annonce