Annonce

Annonce

Svar: Lang middagssøvn?


12. oktober 2007

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Katrine

Børns søvnbehov er jo forskelligt, så hvor nogen børn har behov for meget søvn, så sover andre mindre. Derfor er man generelt nødt til at være lidt fleksibel når det handler om børns sovevaner.

Gennemsnitligt kan man dog sige at de fleste børn på 3-4 måneder vil have behov for at sove ca 3 lure i løbet af dagen, sammenlagt vil disse vare måske 5 timer, om natten vil barnet sove ca 10 timer (afbrudt af mad) og vil således samlet have behov for ca 15 timers søvn i døgnet.

Nogle børn sover to lure som er lige lange, andre sover en kort formiddagslur, en længere middagslur og så en kort eftermiddagslur og atter andre har et helt andet sovemønster. Det du beskriver med en lur på omkring en lille times tid om formiddagen og 2-3 timer middagslur og så lidt powernap om eftermiddagen lyder således helt alderssvarende, og da han sover fra ca 21 til 07, så får han sine 10 timer der.

At han er begyndt at vågne mere og skal hjælpes til at sove videre, komme videre i søvnen er helt normalt og det er fint at du hjælper ham med dette. Det er en helt fin måde at gøre det på. Nogle gange skal han vugges, andre gange er du nødt til at tage ham op og amme ham og putte ham igen. Det lyder helt rigtigt.

Han har en alder nu hvor han begynder at skelne meget imellem kendt og ukendt. Det vil sige at han fornemmer om han er hjemme, om han her ude, om han er i favn hos dig eller hos en anden og dette giver ham en urolig søvn. Det er en naturlig fase som ...


Annonce

... han gennemgår og det er kun godt at du ammer ham så meget som muligt, da amning netop er med til at gøre ham tryg og give ham den ekstra fysiske kontakt som han har behov for i øjeblikket.

Det er således ikke spildte kræfter eller forkert at du ammer så meget som du gør, eller at du forsøger at hjælpe ham videre i søvnen, når han vågner op og endnu ikke er udhvilet.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Jeres rytme for dagen lyder fin og helt alderssvarende og den vil ændre sig i takt med at han bliver ældre og begynder at være mere vågen, få mere mad (skemad) osv. Lige nu lyder det fint.

Og ja, der er en sammenhæng imellem hans opvågninger og hans alder og han vågner ikke altid på grund af sult, men fordi han oplever og skelner meget mere omkring om han er hjemme eller ude, hos kendt eller ukendt. Det kan godt være en god idé at forsøge at putte ham i hans egen seng, evt. stille liften i sengen, så han via liften får lidt tryghed og nærhed men så han samtidig lærer at komme videre i søvnen uden at behøve brystet hver gang. Jeg har lidt svært ved at se ud af dit brev om han mere eller mindre selv finder brystet i søvne natten igennem og sover videre med det. Hvis han gør det og I begge synes det er dejligt, så fred være med det, men hvis du har lyst og behov for ikke at give bryst hele natten, så er det en god idé at lade ham sove i sin egen seng og så tage ham over når det er mælk han har behov for.

Håber du hermed er hjulpet lidt videre på vej. Fortsæt endelig den gode gænge:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Calcium

Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.

Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.

Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...

Læs mere i Babylex

Naturlægemidler - børn

Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.

Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".

Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de altid fine og uddybende svar. De giver os ro på :)

Tak, fra en mor til 2


Annonce