Svar: Tidlig pubertet
Hej med dig
Det er rigtig godt du skriver og jeg synes også din bekymring er helt relevant og det lyder som om din datter er ved at gå tidligt i pubertet.
Man siger, at piger går tidligt i pubertet, hvis der er tegn på begyndende pubertet allerede i 8 års alderen. Tilsvarende er en drengs pubertet startet for tidligt, hvis han er 9 år eller yngre, når puberteten starter. Det er dog også sådan at grænserne er flydende og tegn på pubertet er jo flere ting. Det handler både om det du beskriver som store følelsesmæssige udbrud og om de fysiske forandring som kønsbehåring.
Det vil være meget relevant at du får din datter undersøgt af en læge. Det kan være jeres egen læge eller du kan kontakte skolelægen, hvis I har sådan en tilknyttet på din datters skole.
Når man interesserer sig for og bekymrer sig om hvor tidligt børn går i pubertet, så handler det naturligvis om at det kan være meget svært at være 'pubertetspige' sammen med klassekammerarter som slet ikke er nået dertil endnu. Men bekymringen handler også om at børn der går tidligt i pubertet ikke bliver særligt høje. Børn vokser ca 5 cm om året inden de kommer i pubertet og hvis man går i pubertet meget tidligt, så er der altså en risiko for at ens vækst stopper og at man vil blive meget lille i forhold til gennemsnittet. Nogle gange vælger man derfor at stoppe barnets pubertet, for ...
... at sikre barnet en længere periode, hvor barnet kan vokse og dermed opnå en sluthøjde, der ligger så tæt på det normale for voksne som muligt.
På Rigshospitalet tager man sig at børn som går tidligt i pubertet og laver her en individuel vurdering af hvorvidt barnet skal behandles herfor. Lægen ser på din datter, ser efter om hun har kønsbehåring og mærker sandsynligvis også på hendes bryst for at vurdere om der er tale om rigtigt brystvæv eller om der er tale om fedtvæv.
Man tager også et røntgenbillede af barnets ene hånd fordi man ved at se på knoglerne kan vurdere om barnet er længere i udviklingen, end man kan forvente i forhold til barnets alder.
Derudover tager man nogle blodprøver for at undersøge barnets hormoner i blodet.
Du skal regne med at det er læger og sygeplejersker som arbejder netop med pubertet hos yngre børn og at de er meget søde og omsorgsfulde. Når de undersøger din datter er det derfor med respekt for hendes person og der er ikke tale om overgreb:o) De fortæller hvad de ser efter og hvorfor, og de gør ikke noget uden at du er med og I diskuterer sammen hvad der skal ske og hvorfor.
Jeg synes derfor at du skal kontakte endten jeres læge eller skolelægen og få dem til at lave en vurdering af din datter og herunder også vurdere om I skal have en henvisning ind til Rigshospitalet.
Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder