Svar: Ammestop og øm knude i brystet
Hej med dig
Nu kan jeg jo ikke se dig, men da du beskriver at knuden sidder yderst mod brystvorten så lyder det umiddelbart som om der kunne være tale om en tilstoppet mælkegang. Hvor en mælkekirtel sidder lidt mere inde i brystet.
Tilstoppede mælkegange er vigtigt at få behandlet, da de kan medføre at man får en brystbyld. En brystbyld kan sidde i overfladen eller dybt inde i brystet og man vil scanne dit bryst for at se om der er tale om en evt byld. Hvis der er tale om en brystbyld så vil du få feber og knuden vil være rigtig øm og der vil også være misfavninger af huden omkring bylden. Som du beskriver det lige nu, så lyder det dog ikke som om du har en brystbyld, men det er vigtigt at du ikke bare lader stå til, men forsøger at se om du kan få den knude der er løsnet op.
Du kan for det første prøve at gå i bad og lade bruserens stråler massere dit bryst lidt. Imens du er i badet og varmen virker, så kan du prøve med din hånd/hænder at massere dit bryst. Masser i cirkelbevægelser oppe fra brystet og ned mod brystvorten, læn dig lidt forover så brystet tynger lidt fremover. Læg din tommelfinger over brystvorten ved kanten af det brune område og læg pege og langefinger under brystvorten i kanten at det brune område. Tryk dit bryst ind mod brystkassen og klem fingrene sammen, slip ...
... og klem. Bevæg fingrene rundt om brystvorten og se om du ved at klemme og slippe hele vejen rundt kan få løsnet op for den mælkegang og få knuden væk.
Du kan også sætte dig med et varmt omslag på brystet, så brystet på den måde lunes godt igennem og så forsøge samme metode med massage og udmalkning og se om det kan løsne op for knuden.
Nu er det jo søndag og det er ofte begrænset hvad vagtlæger ved om amning. Jeg synes du skal forsøge ovenstående her i løbet af i dag og se om det har nogen effekt. Hvis du bliver dårlig, får feber, dit bryst bliver yderligere ømt og du kan se at knuden virker mere som en byld, så skal du til lægen. Prøv så i første omgang at kontakte barselsgangen, hvor du har født og forhør dig om de har et sygeplejeambulatorium eller lignende hvor du kan henvende dig, det er der de ved mest om amning og evt. vil kunne scanne dit bryst.
Er det ikke væk i morgen og du i øvrigt er velbefindende, så synes jeg lige du skal få lægen til at se på det. Man kan godt have en mælkeknude i brystet uden at det behøver at have nogen betydning og da jeg ikke kan se dig, så er det som sagt svært for mig at se, hvad der lige er tale om her:o)
Håber dog at du er hjulpet lidt videre på vej. Rigtig meget held og lykke. Du må meget gerne give mig en tilbagemelding på hvordan det går:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Udslæt - hos børn
Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:
- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder

