Svar: Hvilken mad skal han have ved 8 mdr.?
Hej med dig
Planen som du har skitseret for dagen lyder rigtig fin og helt alderssvarende. Din dreng får både skemad (grød og grøntsagsmos) og er også igang med rugbrødshapsere og det er rigtig fint, når man er 8 måneder gammel.
Det vil være rigtig godt at I begynder at give ham mere og mere af jeres mad. I må gerne bruge sødmælk i madlavningen, så kan I alle spise det samme. Det vil sige at hvis du laver en gang kartoffelmos med millionbøf og du her har brugt sødmælk, så kan han også spise det. Det samme med boller i karry og pasta med kødsovs... udgangspunktet for hans mad skal være mere jeres mad og lavet på sødmælk så er det helt fint.
Så det I skal nu er altså at fortsætte alt det gode I allerede gør og så begynde at supplere med mere og mere af jeres mad. Det vil sige at han til frokost kan begynde at få lidt rester fra aftensmaden, det kan være indmaden af en frikadelle (kød eler fisk), lidt godt kogte pastaskruer og lignende, ved siden af sin rugbrød. Han har fortsat behov for at få grøntsagsmos, da det at spise mad i stykker kræver stor koncentration og han således ikke bliver mæt nok, hvis han skal tygge sig igennem det hele. Så I skal altså tænke i begge dele - både mad i stykker og ved siden af mos, som så mætter ham. Grøntsagsmos om aftenen kan dog sagtens være lidt af jeres grøntsager som I så moser med en gaffel sammen med noget sovs eller en klat smør.
Amning 3-4 gange dagligt er helt passende for et barn på 8 måneder. Frem mod 10 måneders alderen nedtrappes til ca 2 amninger dagligt, som fra 10-12 måneder vil være fint til at dække behovet. De fleste ammer her endten morgen og aften eller aften og sen aften og den sidste amning som ryger plejer at være amningen inden putning til natten. Den kan dog bibeholdes meget længe, hvis du ønsker det.
Indtaget af komælk kan begynde at fylde lidt mere efter 9 måneders alderen. Modermælk eller modermælkserstatning er stadig vigtig til barnet er et år, men komælk kan begynde at ...
... gives noget mere. Det vil således være fint at give en portion tykmælk eller A38 eller lignende om eftermiddagen, når barnet er ca 9 måneder gammel. Ofte erstatter dette mælkemåltid så amningen om eftermiddagen og på den måde bliver der skruet lidt ned for ammefrekvensen. Da du ikke ammer om eftermiddagen, så vil det ikke være noget problem for dig at kunne give lidt A38 eller lignende her, gerne med lidt frugtmos, rugbrødsdrys og lignende.
Mit forslag til en dagsplan for et 8 måneders barn kunne se således ud:
Tidlig morgen 6: amning
morgen 8: grød med frugtmos, vand af kop
Formiddag 9.30: Puttes til formiddagslur evt med amning
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg og ved siden af grøntsagsmos. Stille og roligt mere og mere af jeres mad som tilbehør, rester fra aftensmaden. Vand af kop.
Puttes til middagslur mellem 13-14, evt med amning
Eftermiddag 15-16: Grød, ½ bolle med smør at sidde og gnave i, frugtmos eller frisk frugt at sidde med, vand af kop
Aften 18: Mere og mere familiemad, ris, pasta, kød, fisk, sovs, grøntsagsmos og grøntsager i stykker. Der skal være noget at sidde med selv og der skal være mos, som fylder, Maden skal smage af noget. Evt. lidt frugtmos eller ½ banan som dessert. Vand af kop.
Puttes til natten med amning mellem 19-20
Sen aften 23: Evt. amning
Nat 24-06: Vand, hvis vågner og er tørstig ellers ikke noget.
Som du kan se er der skitseret flere amninger her end 3-4 og du må selv forsøge at vurdere, hvilke amninger du vil beholde og hvilke du ikke behøver. Det er der hvor jeg har skrevet 'evt. amning' at en amning kan undværes, når bare du sikrer dig 3-4 amninger dagligt.
Ellers kan du se at tilbuddet om mad ligner meget det I allerede giver, jeg har bare byttet lidt rundt på tidspunkterne og foreslår at I giver lidt mere familiemad. Ellers er det rigtig fint det I allerede gør:o)
Jeg håber at I hermed er hjulpet lidt videre på vej. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt
Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.
Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.
Som grundudstyr til en nyfødt kan...
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

