Brev:
Jeg har behov for at han kan falde i søvn af sig selv

Kære Helen
Jeg har en søn på 4 1/2 måned, som jeg netop er begyndt at introducere for grød. Jeg ville egentlig ha' ventet lidt, men da vi for det første skal ud og rejse når han fylder 6 mdr, hvor man senest bør introducere overgangsføde og da jeg ammer rigtig, rigtig ofte har jeg valgt at gøre det nu. Derudover har han det sidste stykke tid kigget meget efter det mad jeg spiser og det er vist også et tegn.
Det går fint og jeg kan se ud fra et svar du har sendt til en anden pige, at jeg er på rette vej, nemlig at jeg den første uges tid har givet ham få skefulde og så optrappet til at gi ham ca 1. dl. Idag har jeg for første gang givet ham to grød måltider, hvoraf det ene var til aften.
Mit overordnede formål med grøden er at han skal få lidt mere faste sovevaner - indtil nu har der ikke rigtig været noget mønster og det har til tider været ret frustrende. Jeg har fra dag 1. været rigtig usikker omkring amning og om min søn blev mæt - især fordi han skreg ...
... rigtig meget om aftenen indtil han fyldte 3 måneder.
Det var som om det hjalp at amme ham til ro. Hvilket jeg er fortsat med efter at skrigeturene er stoppet - det gjorde de mere eller mindre fra den ene dag til den anden da han rundede de 3 måneder.
Da både min mand og jeg trængte til en periode med success oplevelser om aftenen har jeg som sagt puttet vores søn hver aften og ammet ham i søvn. Hvilket selvfølgelig betyder at han nu ikke vil falde til ro med mindre jeg gør det og det er jeg rigtig frusteret over og ved ikke rigtig hvordan jeg skal komme videre.
Jeg har læst lidt i bogen "Godnat og Sov Godt", men kunne godt ha' brug for et råd fra dig. Så sent som i aften prøvede jeg bare at lægge ham, hvilket resulterede i at han skreg så han dårligt kunne trække vejret og en ellers rigtig god dag endte rigtig skidt.
Jeg har behov for at han kan falde i søvn af sig selv og at hans far feks kan lægge ham.
Jeg håber du kan hjælpe:-)
Mange hilsener fra Rikke
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.