Annonce

Annonce

Svar: Allergi, amning og narkose


15. oktober 2007

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Hej med dig

I forhold til allergi så skriver sundhedsstyrelsen i deres vejledning til sundhedspersonale:

"Spædbørn, hvis forældre og/eller ældre søskende har/har haft sikker allergisk sygdom (astma, høfeber, børneeksem, fødevareallergi) evt. kombineret med forhøjet navlesnors IgE, har en øget risiko for at udvikle allergisk sygdom. Flere undersøgelser har vist, at man hos børn med særlig risiko for allergiudvikling kan nedsætte, men ikke fjerne, risikoen for udviklingen af fødevareallergi, hvis børnene ernæres udelukkende med modermælk og/eller højt hydrolyserede modermælkserstatninger i de første 4 levemåneder".

Senere skriver de: "Efter de første 4 levemåneder kan man give almindelig komælksbaseret modermælkserstatning og efter 4 måneder kan - og bør - allergidisponerede børn ernæres som andre børn uden specielle kostrestriktioner".

Ovenstående er alt sammen citater fra Sundhedsstyrelsens bog "Anbefalinger for spædbarnets ernæring - vejledning for sundhedspersonale 2005".

Jeg synes det er rigtig fint, at du er begyndt at malke lidt ud, så din dreng kan få din mælk. Jeg synes det er fint at du malker det ud du kan og den mælk kan din dreng så få den dag du skal opereres endten af en flaske eller af en kop. Hvis han har behov for yderligere mælk, så kan I købe en almindelig modermælkserstatning og give ham dette. I kan overveje at købe den erstatning som hedder Nan H.A., som er en delvist hydrolyseret modermælkserstatning. Der kan godt være en effekt at dette, men den er mindre end effekten af højt hydrolyserede produkter (som f.eks. Profylac og Nutramigen).

Hvis jeres søn har mælkeallergi så er det Profylac eller Nutramigen I skal give, men det vil I jo ikke ...


Annonce

... vide, før I har prøvet at give jeres dreng komælk eller erstatninger/skemad med almindelige komælksproteiner... og der er ingen tvivl om at de almindelige modermælkserstatninger smager betydeligt bedre end de højt hydrolyserede erstatninger gør.

Så for at skabe lidt overblik: Jeg foreslår at du malker det ud du kan. Din mælk kan gøre det lettere for ham at tage flasken og ellers kan din mælk også gives af en lille kop, bruges i maden osv. Det behøver bestemt ikke gå til spilde og modermælken er jo vigtig:o) Ved siden af dette så synes jeg I skal købe Nan H.A, da dette har delvist spaltede komælksproteiner. Det dur ikke hvis barnet har mælkeallergi, men det er bedre end andre almindelige erstatninger, da det på grund af proteinspaltningen har en vis forebyggende effekt. Ved siden af mælk, kan jeres dreng få skemad og far vil fint kunne give dette, vand vil jeres søn også kunne drikke af en kop.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Du skal naturligvis tale med narkoselægen inden operationen og her fortælle at du ammer og så tale med lægen om, hvilken type smertestillende medicin du kan tage efter operationen, så du fortsat kan amme din dreng.

Hvorvidt I skal blive ved med at øve med flasken afhænger af situationen. Hvis han bliver helt ulykkelig, så er det bedre at far øver, når mor ikke er til stede og alt andet er udelukket. Det vil være hensigtsmæssigt på dette tidspunkt (hvor du er indlagt) med en fast plan for skemad og flaske og det vil godt kunne betyde at jeres dreng tager imod. Derudover tænker jeg at jo mere flaske du giver nu, jo mere vil din mælkemængde nedsættes og det er der jo umiddelbart ikke grund til...

Håber mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke med operation, flaskegivning osv.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Efterveer

Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.

Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...

Læs mere i Babylex

Æbler og æblemos

Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.

Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk hjemmeside. Hvem er det egentlig udover dig som besvarer alle disse spørgsmål på denne side. For du kan da umuligt besvare dem alle ...

Tak for fantastiske guldkorn.

Mor til Mathias knap 8 måneder


Annonce