Annonce

Annonce

Svar: Et par spørgsmål om mad og søvn - 5 mdr.


16. oktober 2007

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære stolte mor

Du har naturligvis al mulig grund til at være stolt, det lyder som om at det hele faktisk går meget godt hos jer:o)

Som du selv er inde på, så er det klart at din dreng begynder at efterspørge flasken mere om natten, når han drikker mindre af den om dagen. Jeg tænker derfor at det kunne være en god idé at forsøge med skemad 3 gange dagligt, men samtidig ikke give for meget skemad, - det er vigtigt at der stadig er plads til mælken. 3/4 dl x 3 kan være fint, hvis han så samtidig vil drikke lidt mælk. Han behøver ikke drikke store mængder, det er helt okay at han kun tager 50ml, lidt har også ret.

De fleste børn vil omkring 6 måneders alderen begynde at springe den sidste powernap over om eftermiddagen og måske er det dette I oplever allerede er ved at ske for jeres dreng. I kan prøve at lade ham sove de dage hvor I fornemmer at dette kan lykkes og de dage, hvor han så slet ikke er til det, så lad være med at putte ham - der er ingen grund til at han skal begynde at opleve det som noget ubehageligt. I stedet kan han så måske blive puttet lidt senere til natten, f.eks. allerede kl 19 i stedet for kl. 20.

En plan for dagen kunne se således ud:

Tidlig morgen 06: Flaske

Morgen 8-8.30: Grød, evt. med lidt ...


Annonce

... frugtmos, vand af kop

Formiddag 9.30-10: Flaske og puttes til formiddagslur, sover et par timer

Frokost 12-12.30: En lille portion grød, evt. med frugtmos eller I kan give lidt ren risgrød med gulerodsmos eller anden grøntsagsmos på. Vand af kop

Puttes til middagslur med en flaske omkring kl. 14 og sover igen et par timer

Eftermiddag 16-17: Flaske og den powernap som normalt ville ligge her springes over


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Aften 18-18.30: Grøntsagsmos, vand af kop

Puttes til natten med en flaske mellem 19-20

Sen aften 23-24: Flaske

Nat 24-06: Forsøge at undvære flaske

Som du kan se har har jeg flyttet lidt på tiderne, jo senere han puttes i løbet af dagen, jo større chance for at han kan holde sig vågen uden den sene eftermiddagslur. Igen ligger han aldersmæssigt lige på grænsen og jeg tænker at I skal forsøge at putte ham i barnevognen, som du gør. De dage hvor han er rolig og falder i søvn med sin sut i løbet af 10 minutter, så er det fint, men de dage, hvor han bare ikke kan overgive sig, så tag det roligt og sig til dig selv at det er fordi han øver sig lidt i at undvære luren. Til gengæld skal han så sandsynligvis puttes lidt tidligere den aften...

Håber ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Renlighed

Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.

De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.

At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...

Læs mere i Babylex

Orlov

Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.

I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Ja, så er det mig igen…..Tusind tak for dit svar og mange brugbare råd til min søns dagsrytme og nattesøvn. Vi vil straks gå i gang!

Kari, mor til dreng på 6 måneder


Annonce