Svar: Aftenflaske
Hej med dig
Det er helt fint at du forsøger med to flasker, hvoraf den ene gives om aftenen og den anden tidlig morgen. Dette lyder helt alderssvarende.
Jeg synes dog også at du skal bruge lidt modermælkserstatning i hendes grød og den mad du laver til hende specielt og måske give lidt kold mme af mælk en gang imellem, så du er sikker på at hun får mellem 400-500ml mme dagligt.
Det er korrekt at hvis du giver hende mindre end 400ml mme så skal hun have fuldt jerntilskud ved siden af. Med de mave-tarmproblemer hun har haft undervejs, så synes jeg dog at det er værd at foretrække at give hende modermælkserstatning nok - jern kan få maven til at stoppe helt...
Vand skal du give hende når hun får mad og som tørstslukker imellem måltiderne. Der er ikke ml sat på, hun skal umiddelbart have hvad hun kan drikke og så skal du naturligvis holde lidt øje med hendes vandladninger, at hun fortsat tisser som hun skal og at urinen ikke er koncentreret som tegn på at hun mangler væske.
En plan for dagen kunne se ...
... således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske med 200ml
Morgen 08: Havregrød lavet med modermælkserstatning, vand af kop
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, frisk frugt at sidde med
Puttes til formiddagslur
Frokost 12: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, tilbehør af rester fra aftensmaden, det kan være frikadelle, pastaskruer og lignende. Grøntsager i stykker som er kogt og/eller grøntsagsmos - lavet med mme, så du er sikker på at hun bliver fyldt godt op og får hvad hun kan spise, vand af kop
Puttes til middagslur
Eftermiddag 15-16: En lille portion tykmælk eller lignende med frugtmos, frisk frugt og bær, ½ bolle med smør, ost i stykker. Vand af kop
Aften 18: Mere og mere familiemad, ris, pasta, kød, fisk, sovs af forskellig slags, grøntsagsmos (evt. med mme) og kogte grøntsager i stykker, vand af kop
Puttes til natten kl. 20 med en flaske
Eller gives flaske sen aften kl. 22
Håber at ovenstående giver dig lidt mere overblik over hvordan en dag kan se ud. Rigtig meget held og lykke med hende:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

