Svar: Modermælkserstatning - 3 mdr.
Kære Charlotte
Der er i Danmark meget store krav til modermælkserstatning og der er ikke dårlige erstatninger på markedet, alle erstatninger er således gode og helt ernæringsmæssigt i orden. Producenterne af modermælkserstatning reklamerer med lidt forskellige gode egenskaber deres erstatning har, men overordnet set, så er de, som din læge siger, alle lige gode.
Der kan dog være lidt forskel i sammensætningen alt efter om man vælger det ene eller det andet produkt og det kan godt være at din datter skal drikke mere allomin for at blive mæt og mindre Nan.. for andre børn kan det så være modsat. Man må læse på de forskellige produkter og vælge det som tiltaler en mest ud fra det producenten skriver:o)
Lige netop i forbindelse med problemer med forstoppelse, så er det sådan at Allomin også findes i en grøn udgave. Den kaldes for Syrnet Allomin og er identisk med Allomin 1 bortset fra syrningen. Den anbefales til børn der har problemer med hård mave. Den er tilsat citronsyre, der får proteinet til at fælde ud, hvilket letter optagelsen i barnet tarm.
Nan findes også i en udgave, som anbefales til børn med tendens til hård mave. Den hedder Nan H.A.1. Den adskiller sig fra den almindelige modermælkserstatning ved at proteinerne er hydrolyceret, hvilket betyder at de er nedbrudt til mindre dele. Dette gør at Nan H.A.1 er mindre allergent og at det er lettere ...
... fordøjeligt i barnets tarm. Derfor anbefales dette til børn der har problemer med forstoppelse.
Alternativet til skift af modermælkserstatninger eller hvis man oplever at modermælkserstatningen fortsat giver barnet forstoppelse, er at give barnet laktulose. Her anbefaler man normalt at give 1 ml pr kg som barnet vejer og dele dosis i 2. Det vil sige at hvis din datter f.eks. vejer 6 kg, så vil du kunne give hende 3ml laktulose morgen og 3ml om aftenen. Nogle gange skal hun have lidt mere, andre gange behøver hun ikke så meget. Det justerer du op og ned efter hvordan hendes afføring ser ud og hvordan hun har det. Laktulose gives normalt hver dag.
Generelt er det meget vigtigt at holde barnets mave igang og børn som udelukkende får modermælkserstatning bør normalt have afføring en gang i døgnet. At der således går 4 dage imellem din datters afføringer og at hendes afføring er meget hård, - det synes jeg er for meget og derfor ville jeg normalt anbefale dig at give hende noget laktulose.
Hvis hun har forstoppelse, så tager det for det første pladsen og lysten til anden mad, hvilket kan gå ud over hendes indtag og dermed hendes vægtstigning. Samtidig gør det ondt at være forstoppet, børn græder mere og har det faktisk rigtig skidt og derfor påvirker forstoppelse hele deres trivsel.
Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hoppegynge
En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

