Annonce

Annonce

Brev:

Madplan i løbet af dagen - 9 mdr.


17. oktober 2007

Alder:
9 mdr.

Madplan i løbet af dagen - 9 mdr.

Kære Helen

Jeg skrev til dig, da min søn var lille og fik et meget fint, brugbart og omsorgsfuldt svar. Nu er han knap tre år gammel, og vi har fået en datter, som er 9 måneder. Og nu har jeg så brug for et godt råd igen.

Det drejer sig om min datters mad i løbet af dagen. Jeg har læst et par af dine svar til andre mødre med børn i samme alder. Problemet er min datters sovetider i forhold til de madplaner, du foreslår.

Derudover er jeg alene med ungerne godt halvdelen af tiden, da min mand rejser en del. I de perioder står jeg både for aflevering og hentning af min søn, der går i skovbørnehave (så det er helt faste tider). Maden skal med andre ord være mulig at tage med "to go", hvis hun skal spise på de tidspunkter:-)

Det ser nogenlunde sådan her ud:

5.30: Hun vågner, og vi står op.

Ca. 6: Flaske med MME. Drikker cirka 150-200 ml. For det meste kun 150. Herefter spiser vi andre morgenmad, mens hun leger. Har prøvet at tilbyde grød efter flasken, men hun er naturligt nok ikke supersulten.

7:45: Vi går af sted med barnevognen. Hun tager en lur fra vi går og til cirka klokken 8.15 eller 8.30. Vi er hjemme igen klokken godt 9.15. På vejen hjem tygger hun lidt i en medbragt bolle med smør.

Når vi kommer hjem, får hun er portion hjemmelavet havregrød lavet på sødmælk eller MME + lidt frugtmos og vand i kop. Spiser godt 1 dl.

Så tager hun er lur igen… Cirka mellem 11-12.30.

Ca. 13: Frokost. Indtil videre har hun her fået hjemmelavet mos (inklusive sødmælk eller MME) af grøntsager samt kød eller fisk. Vi var kommet godt i gang med rugbrødsmadderne, men så fik hun først to tænder, hvilket gjorde meget ondt på hende, og bagefter blev hun syg med meget høj feber i ...


Annonce

... nogle dage (=kun flaske). Derfor er vi blevet ”slået tilbage”… Hun er meget sart med hensyn til klumper i maden og har flere gange kastet op på grund af det.

Ca. 14 eller 14.30: Flaske. Hun drikker sjældent mere end 75-100 ml.

Ca. 15-16.30: Vi er af sted for at hente storebror. Hun sover en times tid.

Og så har hun været (meget) sulten efter aftensmad ved 17-17.30 tiden, hvilket jo er noget upraktisk i forhold til at begynde at spise vores mad, da det jo er her, jeg står og laver den... Hun får her mos igen. Vi andre spiser klokken 18. Hun har så fået rester til frokost dagen efter, men det ville da være bedre at spise det samme sammen klokken 18…

Ca. 19: Drikker godt 175 ml vælling - nogen gange lidt nødtvungent. Puttes cirka 19.30-20 og sover hele natten.

Hun kommer op på minimum 500 ml mælk i løbet af dagen, og jeg supplerer med jerndråber, da det ikke er 100% sikkert, at der ryger 400 ml jernberiget ned.

Jeg har tænkt på at erstatte morgenflasken af en sen aftenflaske. Måske ville hun så sove lidt længere (og kunne spise grød med os). Men vi skal alligevel senest op ved 6.15-tiden – og så ville hun vågne, da lejligheden er ret lille. Jeg tror heller ikke, at hun ville drikke så meget på det tidspunkt (gjorde det i en periode).

Jeg skal måske lige nævne, at jeg ammede fuldt ud til hun var 7 1/2 måned, men gik over til flaske, da vi begge var ret trætte af amningen.

Som du kan se, er jeg i perioder ret "ufleksibel" på grund af aflevere/hente-tider, og jeg synes, det er svært at få det hele til at passe sammen. Jeg er dog også opmærksom på, at vi snart skal til at rykke på madfronten og komme væk fra mosen, men hvordan?

Har du nogle gode forslag?

Mange hilsener!

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Ruske

Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.

Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...

Læs mere i Babylex

RS virus

RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.

RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.

De...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar, det er så dejligt at skrive til dig, du giver altid sådan nogle gode varme råd.

Det er dejligt at kunne skrive til dig, når man er bekymret.

Hilsen
Guldklumpens mor


Annonce