Annonce

Annonce

Brev:

En klassiker: Mad og søvn


18. oktober 2007

Kategori:
Alder:
10 mdr.

En klassiker: Mad og søvn

Vores datter er blevet 10 måneder. Hun er en glad grinebidder, der kravler rundt, rejser sig op, går langs møbler, og nogen gange falder og slår sig!

Her er vores dagligdag ridset op:

6.30 Vi står op
7.30 Morgenmad: Grød og vand
8.15 Afleveres i vuggestuen
9.00 Frugt og vand i vuggestuen
9.30 Puttes til lur (sover 45 min - 1,5 time)
11.30 Frokost: Rester fra vores aftensmad, rugbrødshapsere eller hvad der er på menuen i vuggestuen
13.30 Puttes til lur (sover ofte ikke mere end 45 min)
15.30 Eftermiddagsgrød evt. en ostehaps eller lidt frisk frugt
18.00 Aftensmad (det samme som os – både i stykker og blendet)
19.30 Ammes og puttes efterfølgende
20.00 Sover
22.30 Flaske

Hun startede i vuggestue for 3 uger siden og virker rigtig glad for at være der. Hun kan lide pædagogerne og suser rundt og leger med legetøj og har det godt. De har i vuggestuen (som vi har) svært ved at få hende til at spise. Vi havde nok også regnet med, at de ekstra input ville trætte hende lidt mere, men hun sover stadig ikke så meget i løbet af dagen. Tit bliver hun ikke puttet til lur nummer to før kl. 14.30, fordi hun ikke virker træt. Lur nummer to bliver ofte også ret kort (nogen gange kun 20 minutter). Selvom hun således får en ret sen lur, er hun tit træt og pylret allerede kl.17. For det meste får hun dog ”sin anden luft” og klarer sig fint til kl. 19.30.

Therese vil gerne smage på vores mad, men spiser ikke ret meget. Vores sundhedsplejerske synes, at pigen skal spise selv og have mad i stykker og således ikke mades så meget med blendet mad. Hun mener, at de natproblemer vi har kan føres tilbage til madindtaget eller mangel på samme. Vi er egentlig tilbøjelige til at give hende ret, og vi vil også rigtig gerne følge hendes råd. Men det er altså ikke helt nemt.

Hun kan godt lide at sidde med maden selv, men det virker som om, at det handler mest om at lege med maden (kvase det i hånden, slå forskellige madvarer sammen, smide det ned på gulvet, ryste det) og ikke så meget om at spise. Vi lægger små stykker mad direkte på bordpladen – hvis hun får en tallerken går det helt galt. Det virker som om, at det mest effektive er at give hende et enkelt eller to stykker mad ad ...


Annonce

... gangen: Hvis der ligger for meget, så går hun helt i selvsving og fejer det hele ned ad bordet.

Vi har tilladt os at indføre en flaske ved 23-tiden. Her spiser hun 200 ml. – så hun må jo være godt sulten. Hun får ikke mere mælk i løbet ad natten. Undtagelsesvist ammer jeg hende ud på morgenen, hvis hun er alt for vågen, og vi ikke gider at kæmpe mere med hende.

Hun sover i sin tremmeseng i vores soveværelse. Hun har altid været slem til at vågne mange gange om natten (3-5 gange). Det er nu forvandlet til 2-3 gange. Således en forbedring. Til gengæld har vi oftest en enkelt opvågning (mellem kl. 2-4) hvor hun er meget svær at få til at sove videre. Hun græder meget og vil helst trøstes af mor. Lidt træls for far, der har haft barselsorlov de seneste 5 måneder og ikke bestilt andet end at passe hende. Øv!

Når hun vågner her om natten græder hun ofte meget (og højt!). Det er svært at få hende til at falde til ro igen. Hun trøstes ikke af at komme over i vores seng. Her karter hun bare rundt og græder videre. Det eneste der hjælper er at stå og vugge hende i armene. Når hun tilsyneladende sover, så lægges hun ned i sin egen seng igen. Nogen gange spjætter hun og græder igen. Denne seance kan tage alt fra 30 min til 1,5 time.

Vi vil selvfølgelig gerne denne marathon-trøstetur til livs for det er bare så træls at stå og vugge et næsten 9 kg. tungt barn i en time kl. 3 om natten.

Vi har haft hende til vores praktiserende læge for at tjekke, om der var noget galt, men det syntes han ikke at det tydede på. Vi har også overvejet, om vi skulle have hende tjekket af en rigtig ørelæge. Bare for at udelukke øreproblemer.

Vi vil gerne have lidt input fra dig vedr. vores dagsplan. Er der nogen ting, der kan justeres?

Vi indførte flasken kl. 23 for at være sikre på, at hun ikke var ked af det om natten pga. sult. Selvom hun ikke har fået andet end sin flaske kl. 23, kan hun godt være uvillig til at spise sin morgenmad. Det der nemmest glider ned er pulver-købegrød. Skal vi give hende det? Det ville måske være bedre for hende at spise noget med lidt mere gods i – hjemmelavet havregrød eller øllebrød.

Hvad kan vi gøre for at gøre hende mere interesseret i at spise mad selv?

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Opkast - baby og børn

Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.

Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...

Læs mere i Babylex

Babysvømning

Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.

Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej

Så er Viggas mor på banen igen og sidder her med smil på læben og tænker over at du fik ret igen..... du har en fantastisk brevkasse og jeg ville være helt lost uden den :))

Tak for en dejlig brevkasse og undskyld jeg ikke kan gøre mine breve kortere :))

Med venlig hilsen
Viggas mor


Annonce