Svar: Sove i eget værelse og stop af natamning
Hej Gitte
Dejligt at høre fra dig igen og godt at der er kommet lidt ro på. Ja, det er utroligt hvad et glas Hipp og en mormor nogle gange kan udrette og det er helt fint at du holder dig til den industrielle mad og grød i en periode. Som du selv er inde på, er det vigtigste at lillepigen spiser og at I begge får nogle positive oplevelser omkring spisebordet, så skal det nok komme med den hjemmelavede mad efterhånden:o) Lov mig dog at du hælder maden op i en tallerken og ikke serverer den fra glasset, jeg har faktisk oplevet et par gange at en mor har sagt "jeg kan kun få hende til at spise min mad, hvis jeg putter den ned i et glas". Det er altså okay at du bruger de færdige produkter, men de skal fortsat serveres rigtigt!
Jeg synes det er fornuftigt at bibeholde morgenamning og lade jer begge sove lidt længere om morgenen derefter, så kan du give en gang grød i løbet af formiddagen eller til middag, som det passer i forhold til lure.
Det er helt vildt flot at du er stoppet med at amme hende i søvn igen, hvis hun vågner tidligt af en lur og at hun fortsat sover ca 3 timer i løbet af dagen, - krydser fingre for at denne nye rytme holder lidt endnu. Det du skal være opmærksom på er at mange børn netop i din datters alder begynder at kunne nøjes med to lure dagligt og således vil sove måske 1+2 timer eller 2 x ...
... 1½ time, men igen er børn forskellige og hvis lillepigen trives med 3 x 1 time, så fred være med det:o)
Det kan hjælpe på natamningen at hun sover i eget værelse. For det første reagerer I forældre ikke helt så hurtigt på hendes natlige lyde, hvis I ikke sover sammen og derfor får hun lidt større mulighed for at finde søvnen selv igen uden amning.
Nogle vælger at lade far tage fuldstændig over og nogle gange går det over al forventning, barnet falder til ro ved fars kærtegn, nærhed og dybe stemme. Andre gange så giver det gråd og ulykkelighed og så dur den metode ikke. Her kan man så i stedet forsøge at trappe ud af amning ved kun at give brystet kortvarigt. Hun må gerne die lidt så hun lige finder roen, men stille og roligt prøver du så at lirke brystvorten ud af munden på hende samtidig med at du så kærtegner hende blidt, vugger hende stille (hvis hun ligger ved siden af dig i sengen og ammer), holder hendes lille hånd osv. Hvis hun bliver ked af det og vil have brystet igen, så får hun det, men hele tiden bliver du ved med at fjerne det, så hun tilsidst lærer at undvære og i stedet kan nøjes med dine kærtegn.
Håber at ovenstående hjælper jer lidt videre og bibehold endelig den gode gænge og så husk: Det går altid to skridt frem og et tilbage, så der vil stadig være dage, hvor intet rigtigt dur... Knus herfra:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......
Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.
Endnu engang tusind tak.

