Svar: Projekt ammestop om natten
Kære Benjas mor
Dejligt at høre at projekt ammestop om natten er gået godt. En god nat, er altid en god begyndelse. Husk dog på at der stadig vil komme nætter, hvor din lille dreng vil søge brystet mere og hvor det derfor stadig kan være svært at holde fast i at det er om dagen amningen foregår.
Det er meget forskelligt hvor mange timer børn i 8 måneders alderen kan klare sig uden amning. Nogle børn vil fint kunne sove fra de bliver puttet omkring kl. 20 til næste morgen tidlig omkring kl. 05. Andre børn er nødt til at have en amning både når de puttes og igen inden midnat for så at kunne holde sig til næste morgen kl. 06. Sådan er det forskelligt og den fleksibilitet må der være.
Har I mulighed for at flytte jeres dreng ind på eget værelse, så du kan komme tilbage til din seng, så vil det være at foretrække. I slipper for at forstyre hinanden og far kan gå til sønnike, hvis han vågner og har behov for tryghed og nærhed, hjælp til at ...
... skifte stilling osv. for at komme videre i søvnen. Det vil samtidig være meget rart for dig at du får sovet i din seng, da du naturligvis sover bedre der og du skal jo nyde at du endelig kan få din nattesøvn:o)
Hvis I vælger at I alle 3 skal dele soveværelse, så må du forsøge at flytte tilbage, når du fornemmer at det fint kan lade sig gøre. Det afhænger således af, hvordan din dreng har det om natten. Virker han søgende, leder efter brystet, har svært ved at blive trøstet af far osv. kan det være sværere hvis du er i nærheden. Men falder han fint til ro og beroliges uden problemer af far og kommer fint videre i søvnen uden brystet, så kan du godt være i soveværelset. Hvis han ligger i jeres seng, så skal du dog tage en lidt stramsiddende t-shirt eller lignende på, så han ikke lige kan få fat i brystet om natten... ellers er det godt at han sover i sin egen seng.
Håber mine tanker hjælper videre på vej, rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fødsel
En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.
Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet

