Brev:
Tanker om separationsangst - 9 mdr.
Kære Helen
Tak for dit svar den anden dag, det var endnu engang et meget brugbart svar. Jeg skynder mig lige at stille et nyt spørgsmål :o)
Det handler også om min datter, som har været meget separationsangst de sidste par måneder og stadig er det. Ja, det er faktisk som om, det er taget til… Ingen andre end mig (og hendes far, når han er hjemme) må holde hende og nogen gange helst heller ikke kigge på hende, og det har vi (og vores gæster/familie) respekteret.
Nu er det som sagt taget til, og jeg bliver faktisk ret frustreret over det. Jeg føler mig efterhånden meget hæmmet – er jo alene en stor del af tiden. Min tålmodighed er meget stor, men jeg bliver efterhånden irriteret. Og får selvfølgelig dårlig samvittighed, lige så snart hun sender mig et af sine yndige smil… Jeg elsker hende overalt i verden, men jeg er ved at få pip!
Jeg er klar over, at hun er dybt ulykkelig, når jeg går. Tårerne sprøjter ud af hovedet på hende, og hun græder meget højt. Det stopper øjeblikkeligt, når jeg er der. Derfor forsøger jeg at tage hende med overalt i huset, jeg bruger meget tid sammen med hende på gulvet, jeg taler til hende, når jeg skal et smut ind i et andet værelse og så videre og så videre. Hun er bare ikke tilfreds.
Hun kravler endnu ikke – er begyndt at løfte numsen lidt her den sidste uge, og jeg har hjulpet og forsøgt at motivere hende til at komme fremad. Jeg tror, det vil være en stor ...
... hjælp for hende selv at kunne følge efter mig. Men hun virker faktisk ikke særlig motiveret. Man skal nærmest stå på hovedet, før man kan få hende til at prøve at møve sig lidt frem – det skal godt nok være spændende, før hun gider… Der er langt imellem, at hun bare sidder og hygger sig. Hun skal som sagt virkelig underholdes, før hun er glad.
Ud over min egen frustration, er jeg efterhånden begyndt at synes, at det er synd for min store dreng (3 år). Hun får jo al opmærksomheden. ”Heldigvis” går hun i seng før ham, så vi har lidt alenetid der, men ellers er det meget på min datters præmisser. Han har det nu godt og er rigtig glad – jeg har meget hjælp fra min mor, så han får også opmærksomhed. Men han kommer stort set altid i anden række, når det gælder mig.
Jeg ved ikke, om det er et egentligt spørgsmål det her….. Men hvis du kan komme med nogen gode idéer eller tanker, vil det være meget velkomment. Jeg ved, hun ikke skal "hærdes", men skal jeg snart til at kræve lidt af hende (at kunne sidde selv bare lidt) - eller er det ikke umagen værd?
Jeg vil lige til sidst nævne, at hun er en dejlig pige med humor, som elsker at lege "gemmeleg", elsker at klappe og vinke, elsker at kigge i bøger og bygge tårn. Hun er for eksempel også vild med at plaske i badekarret. Så hun er ikke utilfreds hele tiden, men lige nu meget af den...
Ser frem til at høre fra dig :-)
Mange tak og kærlige hilsener!
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Natamning
Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.
De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet