Svar: Natteskræk?
Kære bekymrede mor
Børn der vågner i rædsel, skriger med øjnene åbne uden at være vågne har det man kalder natteskræk. Det forekommer under den dybe søvn og det er derfor at barnet ikke vågner op. Barnet kan sætte sig op, skrige og være koldtsvedende, men det sover stadig, hører ikke hvad man siger, eller det man siger kan blive en del af drømmen. Natteskræk forekommer ikke så tit som mareridt og det er som regel først senere, når barnet er omkring 4 år at det rigtig opleves. Ofte ser man det faktisk mere hos drenge end hos piger...
For forældre er natteskræk ofte skræmmende at se på, men der er som regel ikke noget i vejen med barnet, hverken fysisk eller psykisk og de fleste børn vokser allesammen fra det.
Med den alder jeres datter har nu, så oplever man ofte at barnet ændrer søvnvaner markant. Det er en periode I skal igennem og netop omkring 1½ års alderen sker der rigtig meget med børns søvn. At jeres datter så er lidt forud for sin tid, hænger jo nok meget godt sammen med hendes måde at være på i det hele taget - hun har jo altid været rigtig opmærksom på sine omgivelser.
Hun er sandsynligvis langt mere mobil nu end tidligere og bevæger sig mere og mere rundt i verden på egen hånd. Måske er hun blevet ret god til at gå, småløbe, klatre lidt??? Og det betyder at hun begynder at finde ud af at noget kan være farligt. At man f.eks. kan falde og slå sig, at man ikke selv kan komme ned, når man har klatret op osv.
Samtidig er hun også mere og mere bevidst og skelner tydeligt imellem at være hjemme og tæt på mor og far, i forhold til at være ude, at fremmede henvender sig til hende, når man er oppe at handle ...
... osv. Det er således helt normalt at hun både mentalt og fysisk oplever rigtig meget og det giver sig udslag i en meget urolig søvn.
Mange børn vil faktisk omkring 1½ års alderen have lidt mareridtagtige drømme. Det er endnu ikke mareridt, som man ser det hos børn i 4 års alderen, men stadigvæk er det opvågninger med gråd, nogle gange i søvne, andre gange er barnet lysvågen og ulykkelig.
Hvordan man skal reagere afhænger lidt af situationen. Nogle gange kan det være problematisk at gøre for meget - det er som om at mors stemme eller berøring bliver en del af drømmen. Andre gange hjælper det at lægge barnet ned, putte dynen omkring og på den måde få lidt ro på. Atter andre gange er man nødt til at sidde med barnet, snakke lidt, forklare at det var en drøm, at man er der, passer på barnet osv. så barnet atter falder til ro og kan sove videre. Og atter andre gange er det f.eks. en god idé at give lidt vand - det er som om at vandet hjælper barnet tilbage i virkeligheden og på den måde giver lidt ro og barnet kan så sove videre.
Der er således ikke nogen fast opskrift på hvad du skal gøre, det afhænger helt af situationen og du må prøve dig frem. Hvis du fornemmer at det gør det værre at du berører din datter eller forsøger at tage hende op, så lad hende ligge, hvis hun derimod virker ulykkelig og har brug for trøst, så skal du naturligvis trøste hende og være tilstede og berolige.
Håber ovenstående hjælper dig lidt videre. Måske du eller hendes far kan huske at I også har drømt meget som børn, har haft mange mareridt eller prøv at spørge bedsteforældrene, om det er noget de kender til:o)
Fortsat held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.