Svar: Sove i egen seng i eget værelse
Kære Jette
:o) Nu er det jo ikke sådan at der findes en måde og kun en måde at gøre det på. Hvordan man vælger at gøre afhænger helt af situationen, barnet, forældrene osv... :o)
For det første er det rigtig vigtigt at I forældre bliver enige om hvad I vil gøre og hvordan. Man er nødt til at finde en fælles strategi, som man så skal støtte hinanden i. Det kan ikke nytte noget at den ene af jer, gør tingene halvhjertet, for jeres datter har behov for at føle sig 100 pct tryg og det gør hun kun, hvis hun fornemmer at I er helt rolige omkring de valg i foretager.
I princippet kan man godt forsøge at flytte jeres datter ind på eget værelse i egen seng med det samme. Betrygge hende i at hun godt kan sove der, at I er der for hende, passer på hende osv. Det skal være rart og forbindes med noget godt. Det kan forsøges og så må I ændre på tingene, hvis det viser sig at være for hårdt for hende.
Du skriver jo at hun ligger klods op af dig og at hun således aldrig har sovet i sin seng... derfor ville en løsning måske i stedet være at hun startede med at komme over i sin seng i soveværelset, så hun vænnede sig til at ligge i den og følte sig tryg ved det. ...
... Om natten kunne du så berolige hende med kærtegn og nærhed, din stemme osv. så hun stadig fornemmer at du er der, men så hun samtidig lærer at sove i sin seng. Når hun føler sig tryg ved sengen og kan finde ud af at sove der, så flyttes hun på eget værelse, hvor I så kan gå til og fra og betrygge hende i at hun godt kan falde i søvn, selvom hun ligger alene.
Så hvad når vi så frem til... Tja, i princippet kan I jo godt forsøge som far gerne vil, se hvordan det går. Nogle gange går det jo helt fantastisk og kan det klares på denne måde, så er det jo dejligt og klaret på kort tid. Som du selv skriver, så kommer der jo hele tiden noget i vejen, men sygdom og andre ting og så skal man ligesom starte forfra igen. Denne metode kan altså være et forsøg værd.
På den anden side, kan I jo også forsøge at tage det i etaper og se hvad der sker, hvordan jeres datter reagerer og pejle lidt ind efter det. Det vigtigste er at I to bliver enige om en metode I vil prøve af og sætter jer lidt mål omkring det.
Så den endegyldige løsning får du ikke af mig, men her er lidt tanker at arbejde videre med:o) Fortsat held og lykke med projekt "sove i egen seng i eget værelse":o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

