Annonce

Annonce

Svar: Er det synd at vende fra brystet?


22. oktober 2007

Kategori:
Alder:
19 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Anette

Det bedste tidspunkt at stoppe amning på er altid når både mor og barn er parate til det. Da din datter nu er 1½ år, så tænker jeg umiddelbart at du ikke skal forvente at hun selv siger fra, men at det er en beslutning, som du skal tage. Den beslutning skal du tage dig tid til, du skal være parat og have det godt med det.

Jeg kan godt fornemme at der måske ligger et vist pres fra dine omgivelser, svigerforældre og lignende som synes at det nu er for galt at du fortsat ammer. Hvor længe amningen varer er ofte noget meget kulturelt bestemt og generelt må man nok sige at det er de færreste som langtidsammer - det vil sige ammer i mere end 2 år. Der er dog ingen der siger at man ikke kan gøre det, man skal bare vurdere, hvis behov det så er man dækker.

Kvinder og holdningen til amning og ammestop er meget forskellig - nogle kvinder synes jo det er dejligt at amme de meget store børn og har den holdning at barnet selv vil sige fra, når barnet er parat til det. Det betyder faktisk at nogle børn bliver ammet helt op i skolealderen, hvilket jeg personligt finder meget grænseoverskridende og ikke mener kan være barnets behov - men det er min holdning og jeg ved at andre har en anden. Du kan således godt finde andre som vil bakke dig 100 pct op i at amme meget længe, men så er det ikke mig du skal spørge. Amning er godt, men ikke for en hver pris og ikke i årevis med samme barn:o)

Du har fuldstændig ret i at brystet er nærhed, tryghed, fysisk kontakt ud over lun mælk. Drejede det sig kun om mælken så kunne alternativet jo være mælk givet af en kop... Men der findes jo også mange andre måde at give sit barn nærhed, tryghed og fysisk kontakt :o)

Du giver Viktoria alt den omsorg du kan ved at sidde med hende, putte hende, holde hende i dine arme, vugge hende, trøste hende, puste på stedet hvor hun har slået sig, kærtegne hende, massere hende osv. Det ...


Annonce

... kan man sagtens uden brystet.

Sutteflaske er ikke aktuelt. Der er absolut ingen idé i at introducere denne til et barn på 1½ år:o) Hvis hun skal have mælk, så kan hun få det af en kop.

Jeg har helt forståelse for at du vil stoppe amningen selv og uden far og det kan du også godt, med den alder hun har. Du skal sætte noget andet i stedet for amning og du skal lære hende, hvad slut betyder. "Slut" er noget hun kender fra dagligdagen, du slår ud med hænderne og siger slut, når mælkekartonen er tom, du slår ud med hænderne og siger "slut", når bogen klappes sammen og historien er læst færdig osv. Det samme skal du gøre når hun beder om brystet - slå ud med hænderne og sige "slut" og vis hende så hvad hun kan få i stedet for. Det kan være et stykke agurk, en banan eller anden frugt eller det kan være et glas mælk, hvis hun er tørstig.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Du skal naturligvis have en skjorte eller t-shirt på, som hun ikke selv lige kan åbne eller hive op og når hun søger brystet og du siger slut og fortæller at det er forbi, så må du rejse dig op med hende og aflede hende ved at tilbyde et mere spændende alternativ.

Om natten må hun på samme måde undvære brystet, hvis hun er tørstig må du give hende vand og inden sengetid må hun i stedet falde i søvn med en godnathistorie, en banan og en kop mælk. Brystet er slut og de andre ting er rigtig fine alternativer. Der er både noget at drikke, noget at spise og noget trygt og dejligt i at få læst godnathistorie:o)

Det er jo altid svært at sætte tid på, men ofte så vil man faktisk allerede efter 3 dage kunne se en forskel. Ikke at jeg lover dig at hun ikke længere søger brystet der, men du vil kunne fornemme at det ikke er så vigtigt for hende mere. Du vil sandsynligvis blive overrasket over hvor lidt det betyder, det som ellers var så vigtigt..:o)

Fortsat held og lykke med det hele, når du når til tidspunktet hvor du er parat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Uld til børn

En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.

Uld har mange fordele:

- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.

- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...

Læs mere i Babylex

Mellemmåltider børn

Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.

Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.

Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)

Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)

Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"


Annonce