Svar: Amning og menstruation - 8 mdr.
Kære Marianne
Det kan sagtens være din menstruation der er på vej. Hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel er dog meget forskelligt og kan være helt individuelt og forskelligt alt efter om det er første, andet, tredie eller fjerde barn man får. Mange kvinder oplever dog at menstruationen begynder igen når barnet er omkring 8-9 måneder gammelt - her sættes ammehyppigheden ofte lidt ned. Andre oplever dog ikke at få menstruation igen før der er gået 1-1½ år og atter andre får menstruation igen allerede, når barnet er få måneder gammel.
Da man aldrig ved, hvornår menstruationen begynder, så ved man heller ikke hvornår man har sin ægløsning efter fødslen og derfor kan man godt blive gravid. Det er derfor relevant at du taler med lægen om, hvilken form for prævention, der vil være god for dig fremover.
Man kan godt tage p-piller selvom man ammer, men det kan ikke udelukkes at p-pillerne vil kunne påvirke mælkeproduktionen. Derfor anbefales det at man tager det der hedder lav østrogen holdige p-piller i stedet for høj østrogenholdige p-piller - igen er der dog ikke garanti for at de ikke påvirker mælkemængden.
Det betyder at det ikke er ligegyldigt, hvor gammelt barnet er før man starter. Jo yngre og dermed mindre ...
... veletableret amningen er, jo større sandsynlighed for, at det går ud over amningen. Hvis man starter med lav østrogen holdige piller, anbefales det at amningen derfor er veletableret og at man er meget opmærksom på mælkeproduktionen og kan sætte hurtigt ind med ekstra stimulation.
Man anbefaler i øvrigt at være tilbageholdende med de lav østrogen holdige piller i de første 6 måneder af ammeperioden. I stedet kan man tage mini-piller, som ikke har den samme indvirkningen på mælkeproduktionen.
Da din datter nu er 8 måneder, så burde det således ikke betyde så meget for mælkemængden, hvis du begynder med de lav-østrogene piller. Men du skal naturligvis være opmærksom på en evt. ændring i din mælkemængde, alternativt skal I benytte kondom eller anden beskyttelse så længe du ammer.
Jeg vil også lige nævne at du skal være opmærksom på at din mælk kan ændre smag, hvis du får din menstruation. Det betyder at nogle børn kan afvise brystet lidt fordi mælken smager anderledes, andre børn er lige glade. Hvis du således fornemmer at din datter ikke rigtig vil tage brystet og tænker at det kunne handle om dette, så vil det være godt at du forsøger at lokke hende lidt, gå lidt rundt med hende, når du lægger hende til osv.
Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

