Annonce

Annonce

Svar: Aftenskrigeri


22. oktober 2007

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære forældre

Jeg er ikke tilhænger af det princip, hvor man går fra et grædende og ulykkeligt barn og forlænger tiden hele tiden inden man viser sig igen. Jeg mener derimod at man skal være der for sit barn, lytte, give det omsorg ro og nærhed. Man skal være til stede. Hvis I således på forhånd melder ud, at det ønsker I ikke, så kan jeg desværre ikke hjælpe jer:o)

Jeg vil dog meget gerne have lov til at fortælle jer, hvorfor jeg mener at I skal sidde hos jeres datter om aftenen, og hvordan hun på den måde kan lære at falde i søvn selv.

Når børn græder for at forhindre deres forældre i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at få sin vilje eller fordi de søger at 'kæmpe om magten'. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.

Børn bliver født med en ufærdig dannet hjerne og hvordan hjernen udvikler sig påvirkes af hvordan vi forældre reagerer på vores barn og de signaler som barnet sender til os. Når man forlader et grædende og ulykkeligt barn, et barn som rejser sig, strækker armene frem og som med sit kropssprog råber "tag mig op" eller "bliv hos mig", så er barnets hjerne og krop fyldt med en masse stresshormoner, barnet er i ubalance og kan ikke selv komme ud af denne tilstand.

Når barnet tages op, når man sidder hos barnet, holder det i hånden, er til stede og nærværende så falder barnet ...


Annonce

... til ro. Det føler sig lyttet til og barnets hormoner ændres, barnet begynder at aktivere de centre i hjernen, som får barnet til at falde til ro. Når dette sker, så skabes der nogle forbindelser i hjernen som barnet fremover vil kunne drage nytte af. Det vil sætte barnet i stand til i fremtiden bedre at kunne tackle forskellige stressede situationer.

Det er meget vigtigt at I selv er rolige og stille, når jeres datter skal sove. Hun er meget følsom og registrerer den mindste irritation og stress hos jer. Der skal være en stemning af fred og tryghed, det at skulle sove, skal opleves som noget rigtig rart og forbindes med noget godt. Sålænge jeres datter ikke oplever dette, vil hun ikke roligt kunne lægge sig ned. Når børn føler sig trygge i verden, vil de naturligt vende sig mod den, så når børn føler sig trygge ved at sove, vil de naturligt lægge sig til at sove...!


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

En godnathistorie er en rigtig god ting og sammen med en kop mælk og en banan kan den gøre underværker. Jeg foreslår derfor at I indføre dette putteritual og sidder hos jeres datter, så hun føler sig tryg og rolig og lægger sig til at sove.

Med hensyn til Alexander på 8 år, så påvirkes han også af en lillesøster som er grædende og ulykkelig. Jeg er sikker på at han fint vil kunne acceptere at I putter under rolige former, når han kan se at det virker og alle hjemme har det meget bedre. Han har ligeså meget brug for at tiden inden han skal sove er præget af ro og harmoni.

Jeg håber meget at I kan bruge mine tanker til noget, fortsat held og lykke med begge jeres børn:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Gravid vitaminer

Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.

Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...

Læs mere i Babylex

Mødregruppe

De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.

Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.

Det kan være en stor glæde at mødes med andre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for dine altid gode råd, det har virkelig hjulpet os til at få styr på hverdagen.

Tak fra mor til dreng på 5 måneder.


Annonce