Svar: Frugt og gnavegrønt
Kære Sine
Med hensyn til gluten, så er det sådan at det hos disponerede mennesker kan fremkalde sygdommen cøliaki. Gluten findes i hvede, rug, byg og havre og indholdet i hvede er betydeligt større end i de andre tre kornsorter.
Man mener at introduktionstidspunktet og mængden af gluten har betydning for om sygdommen udvikles og sundhedsstyrelsen anbefaler at man derfor ikke giver børn glutenholdig mad før 6 måneders alderen og herefter kan indtaget stige gradvist.
Sundhedsstyrelsen anbefaler at man starter med ris, majs, hirse og boghvedegrød til børn, da dette er helt fri for gluten. Når barnet bliver omkring 6 måneder kan man begynde med havregrød og øllebrød da indholdet af gluten i disse grødtyper er meget lav.
Når jeg anbefaler at give børn i 6-7 måneders alderen brødskorper, som tvebakker eller mere rigtige skorper, ristede rugbrødsbjælker og lignende, så er det fordi at børn for det første på dette tidspunkt ofte har lidt ondt for tænder og det at gnave i en skorpe hjælper på dette. Samtidig så giver det dem en mundmotorisk øvelse og også en smagsfornemmelse, som er vigtig. Det betyder ikke at børn i denne alder skal til at spise masser af brød ved siden af deres grød og man skal se på deres samlede indtag over dagen og tilbyde dem mere og mere variation. Derfor anbefaler jeg normalt også at grød max udgør 2 af dagens måltider og resten grøntsagsmos.
Den plan du har sendt ser rigtig fin ud og jeg synes ikke at du ammer ham for meget. Jeg tænker dog at du i løbet af den næste månedstid måske vil kunne undvære amningen kl. 3 om natten - det kunne være dejligt for jer begge at få en sammenhængende nattesøvn:o)
Det er rigtig fint at du giver både grød og mos og at du giver 1/2-3/4 dl. af gangen, så er der fortsat plads til mælken ved siden af, som jo stadig er hans hovedindtag. Når han er blevet 6 måneder, må du gerne øge ham til 3 måltider dagligt.
Som alternativ til sødmælk kan man godt give lidt kold mme af en kop, så barnet på den måde lærer at drikke ...
... kold mælk. Det er ikke noget han skal have, han får fint sit mælkebehov dækket hos dig, det kan du gøre, hvis du har lyst. Du må gerne give ham stykker af agurk (det er også godt for gummerne), en kold gulerod og lignende, hvad du nu selv sidder og spiser og som han viser interesse for. Du må også gerne give ham frisk frugt fra 6 måneders alderen, det kan være et stykke melon, appelsin osv. men vær opmærksom på at sådan noget som æble kan være meget hårdt og at han hurtigt kan få et stykke knækket af og få det galt i halsen. I det hele taget skal børn der sidder med noget selv altid være under opsyn. Han må ikke sidde og spise alene.
En plan for dagen efter 6 måneders alderen kunne se således ud:
Tidlig morgen 6: Ammes og sover lidt videre.
Morgen ca. 7.30-8: Står op, vaskes, leger osv.
Formiddag 9: En portion grød f.eks. havregrød, vand af kop
Ammes og puttes til formiddagslur ca. 9.30-10
Frokost 12: Øllebrød eller grøntsagsmos. I mosen kan du begynde med lidt kogt kød eller fisk, og gerne flere og flere grøntsager f.eks. rodfrugter så maden smager af noget. Vand af kop
Ammes og puttes til middagslur ca 13.30
Eftermiddag 15-16: Amning og sidder med lidt i hånden, brødskorper, agurk og lignende.
Powernapper evt. lidt herefter. Denne sene lur begynder de fleste at kunne undvære i 6-7 mdr´s alderen.
Aften Ca. 17.30-18: Grøntsagsmos (m. mme i) lavet af flere og flere forskellige grøntsager, mere og mere udgangspunkt i det I spiser, evt. lidt sovs på, så det smager af noget. Spiser I alle kartoffelmos og den er lavet med sødmælk kan I spise det samme og du behøver ikke lave specielle retter. Igen brødskorper og lignende at sidde med. Vand af kop. Evt. frugtmos til dessert.
Ammes og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes inden du selv går i seng
Nat 24-06: Kan måske begynde at undvære amning
Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre. Det er fint at du følger sundhedsstyrelsens bog, den er rigtig god synes jeg:o) Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!
Glæder mig til at læse din bog.
Mange varme hilsner fra
Sophus og mor