Brev:
Frustreret, alene med min datter
Hej Helen
Jeg bor alene sammen med min dejlige datter på 3 år. De sidste år har været lidt turbulente og jeg står derfor med en masse spørgsmål.
Jeg lider meget af den dårlige samvittighed over for min datter, da jeg er bange for ikke at være der nok hele tiden..
vi har boet nogle forskellige steder, først sammen med hendes far, men efter det sluttede da hun var ½ år boede vi fast i en lejlighed i 2 år, i den tid fandt jeg en kæreste som vi endte med at bo sammen med, men det var som om hun aldrig accepterede ham, og forholdet sluttede her for 3 mdr siden.
Min datter har samvær med sin far hver anden weekend og det går godt, hun er startet i børnehave for en uge siden og trives selvom det selvfølgelig er hårdt og noget af en omvæltning..
I det daglige er hun meget med til at lave de ting der skal laves, men der hvor spørgsmålene dukker op er, er det normalt at et barn på 3 år kan virke som om hun keder sig, som jeg oplevede det i søndags? for det får mig til at tænke om jeg ikke gør nok.
Hun har et godt temperemant og det er jo dejligt hun ved hvad hun vil, men når der bliver diskutioner taber jeg desværre nemt tålmodigheden og opføre mig nok lidt lige som et barn selv, jeg bliver så frustreret over hvad jeg skal gøre, og ...
... hvordan jeg skal tackle situationen.
Emilie som hun hedder er glad for at se tegnefilm, og som sådan har jeg ikke noget imod det, men er det normalt at hun bare vil ligge og se film fra hun kommer hjem fra børnehave og til vi skal spise, og så ellers noget mere, hvis hun kan få lov?
Hun er desværre dårlig til at aktivere sig selv, så som at lege på sit værelse og det bunder nok i at jeg har aktiveret hende rigtig meget altid, men hvordan får jeg vendt den positivt? For nu hvor hun kræver mig konstant, skaber det jo den dårlige samvittighed, når jeg ikke kan sidde og lave alverdens med hende hele tiden.
og et sidste spørgsmål, jeg vil gerne beskytte min datter (hvem vil ikke det) men nu hvor vi er blevet alene og sådan tænker jeg, hvor lang tid skal der gå før jeg kan begynde at se noget til en fyr? For som det er nu undgår jeg det for så vidt muligt, og spørgsmålet er om det er en løsning? Det jeg får at vide er, at fordi der kommer en her som en ven, både over for mig og Emilie kan det ikke skade hende, og selvfølgelig skal der også kunne komme folk på besøg og sådan..
Jeg håber du kan finde lidt hoved og hale i mit brev, da det er svært at få skrevet alle de spørgsmål man tumler med om sådan en størrelse
Med venlig hilsen
Stine
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.